Inatsisartut

Opposition: Rodet og forvirrende efterårsmøde

Inatsisartuts efterårssamling 2015 er overstået. Politikerne er taget hjem og Naalakkersuisut er gået i gang med at løfte opgaverne, som de er blevet pålagt

- Det har været meget forvirrende med de forskellige signaler, som Naalakkersuisut har sendt med alle deres lovændringer og tilbagetrækning af lovforslag undervejs, siger Partii Naleraqs formand Hans Enoksen om efterårssamlingen i Inatsisartut
Offentliggjort

Partiformand for Partii Naleraq, Hans Enoksen, sidder på sit kontor i partigangen i Selvstyret og svarer på de sidste mails.

Han har netop deltaget i det sidste møde i Inatsisartut og spørger man ham om, hvordan han synes det er gået, er han klar i mælet:

- Det har været meget forvirrende med de forskellige signaler, som Naalakkersuisut har sendt med alle deres lovændringer og tilbagetrækning af lovforslag undervejs.

Passiv Naalakkersuisut
Han mener også, at det er et meget passiv Naalakkersuisut, de har set i denne periode.

- De har gået stille med dørene. Et lands ledelse skal tage stilling til sagerne og vise vejen for samfundet, men det har vi i flere tilfælde ikke set, vurderer Hans Enoksen.

Han forklarer, at det nogle gange ikke havde været til at finde ud af om enkelte medlemmer af Naalakkersuisut udtalte sig på vegne af deres bagland eller om det var deres egne holdninger.

IA-erne mere positive
- Det har været et givtigt møde. Vi fik gennemført flere af vores forslag ved at samle et flertal til afstemningerne og det er glædeligt, lyder det fra Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit.

Hun forklarer, at deres vigtigste opgave i denne samling var at få en debat om Selvstyreloven og at få en handlingsplan.

- Det er en opgave som hele samfundet skal løfte i flok. Vi skal have hjemtaget områder fra Danmark og det er en opgave, som vi må tage for vort land, der er på vej til selstændighed. Vi glæder os til at gå videre med opgaven i samarbejde med borgerne i landet, siger hun.

Læs hele historien i den nyeste udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS