Sydgrønlandsk grafit-projekt åbner forsøgs-procesanlæg i Danmark 

På bordet i kontoret ved siden af lagerbygningen ligger en blød grå-sort sten, der smitter af, når man rører ved den. 

Mineralet grafit, der mest er kendt for at være kernen i en blyant, men som i disse år er særlig eftertragtet som såkaldt anode-materiale eller aktivt stof i lithium-batterier. 

GreenRoc Strategic Materials - der via datterselskabet Greenland Graphite - har en 30-årig udnyttelsestilladelse til grafit fra Piiaaffik Amitsoq ved Nanortalik, er i fuld gang med at teste deres grafitkoncentrat i et nyopført pilot-procesanlæg, der er etableret i Hørsholm nord for København. 

Første pilotprocesanlæg i Europa

Der er tale om et såkaldt mikroniserings- og sfæroniseringsanlæg, der forarbejder grafit-koncentratet ad 20-30 omgange fra små flager til perfekt formede mikroskopiske kugler. Det er kineserne, der har fundet på teknologien, som GreenRoc nu prøver kræfter med i miniskala. 

Indtil videre er adskillige partier af 100 kilo grafit-koncentrat blevet kørt igennem anlægget, og de foreløbige resultater er lovende, siger direktør Stefan Bernstein, der har en ph.d. i geologi og som tidligere har været leder af mineralafdelingen i GEUS.

– Vores anlæg er faktisk det første pilotprocesanlæg i Europa, der kan omdanne de naturlige flager af grafit til sfæroniserede kugler. Og indtil videre har vi fået nogle gode data, der giver os et mere solidt fundament at stå på i forhold til yderligere optimering af partikelstørrelsesfordeling og form. 

Kugleformen er særlig vigtig fordi det giver en højere vægtfylde, og gør det muligt for lithium-ionerne at bevæge sig hurtigere og mere effektivt i batterierne under opladning og afladning. Derudover sikrer kugleformen, at grafitten har et mindre overfladeareal i forhold til volumen, hvilket igen giver en længere levetid for batteriet. 

Kemiske bade 

LÆS OGSÅ

Grafit fra Amitsoq på vej til laboratorier i udlandet

De gode egenskaber kræver dog en omfattende rensning af grafit-kuglerne, og det skal også ske på pilotanlægget senere på året, hvor GreenRoc vil etablere kemiske bade ved siden af procesanlægget. 

I Kina gør man det med den kraftigt ætsende flusyre, men GreenRoc har i stedet fundet på en metode, hvor de anvender natriumhydroxid, der også er kendt som kaustisk soda, der er lettere at håndtere og mere miljøvenlig.

– Så varmer man natriumhydroxid op og renser grafitten, og så behandler man efterfølgende grafitten i svovlsyre. 

Derefter følger en kompliceret proces, hvor hver enkelt lille renset kugle bliver coatet og varmet op, inden det kan sælges som et færdigt produkt til aftagere som for eksempel batterifabrikker. Den sidste del af processen med coating af grafit fra pilotanlægget skal formentlig ske på en fabrik i Asien, som GreenRoc har indgået en hensigtserklæring med. 

Eftertragtet mineral til batterier

Det er Danmarks Eksport-og Investeringsfond (EIFO), der har muliggjort etableringen af pilot-procesanlægget med et lån på 5,2 mio. euro - svarende til ca. 39 mio. kroner, der også skal gå til det kommende boreprogram ved Amitsoq. 

– Vi starter selve boreprogrammet i slutningen af juni og så kører det 6-7 uger frem, fortæller Stefan Bernstein. 

Erfaringerne fra borekampagnen og pilot-procesanlægget skal dernæst samles i et større lønsomhedsstudie, som selskabet håber at komme i gang med i slutningen af året med henblik på at begynde konstruktionen af et fuldskala-procesanlæg, der formentlig enten skal placeres i Norge eller Danmark. 

– Så om et par år skulle vi gerne komme i gang med at bygge mine og knuseanlægget i Amitsoq og etablere procesanlæg i Danmark eller Norge, siger Stefan Bernstein.  

Hvorfor etablerer I ikke procesanlægget i Grønland? 
– For det første kræver et procesanlæg meget store mængder af energi. For det andet er der de miljømæssige udfordringer i rensningsprocessen, der kræver brug af kemikalier, som vi ikke skal sejle rundt med og holde styr på i Grønland. Det er bedre at håndtere sådanne kemikalier i Danmark eller Norge, hvor man har en kemisk industri i forvejen, siger Stefan Bernstein. 

Kina producerer i dag cirka 80 % af verdens samlede grafit. Landet sidder desuden på tæt på 99 % af den globale forarbejdning af grafit til sfærisk grafit.