LIVEBLOG

Ny lufthavn åbner torsdag

Sermitsiaq følger åbningen af den nye lufthavn i Ilulissat tæt. Følg med i denne artikel.

Den nye lufthavn i Ilulissat, der ejes og drives af Greenland Airports, indvies 29. oktober.
  • Halvdelen af den nuværende lufthavn i Ilulissat bliver til en vej

    Andreas Wille

    Den nye internationale lufthavn i Ilulissat skal efter planen indvies i morgen, torsdag.

    Det betyder, at den nuværende landingsbane i byen, som er 845 meter lang, ikke længere skal bruges som landingsbane.

    En del af den skal dog fremover bruges som vej til og fra den nye lufthavn. Det oplyser Greenland Airports til Sermitsiaq.

    - Halvdelen af den nuværende startbane vil indgå i den nye adgangsvej til lufthavnen.

    Greenland Airports oplyser desuden til Sermitsiaq, at den nuværende terminalsbygning skal bruges som fragtterminal. Andre bygninger, blandt andet garager og værksteder, vil også blive anvendt til opbevaring og lager.

Powered by Labrador CMS