Miljøorganisationen
Oceans North Kalaallit Nunaat har rettet skarp kritik mod Avannaata Kommunia efter
kommunens beslutning om at indføre en dusørordning på grønlandshajer.
Ordningen skulle bestå i, at der udbetales 300 kroner per indleveret haj hjerte med et mål om
at aflive 1.000 dyr, det er en samlet udgift på 300.000 kroner. Men ifølge
organisationen ville en sådan indsatsen være både forfejlet og uden dokumenteret effekt.
Miljøorganisationen
Oceans North Kalaallit Nunaat har rettet skarp kritik mod Avannaata Kommunia efter
kommunens beslutning om at indføre en dusørordning på grønlandshajer.
Ordningen skulle bestå i, at der udbetales 300 kroner per indleveret haj hjerte med et mål om
at aflive 1.000 dyr, det er en samlet udgift på 300.000 kroner. Men ifølge
organisationen ville en sådan indsatsen være både forfejlet og uden dokumenteret effekt.
Nu viser det sig dog, at ordningen slet ikke bliver til noget, fordi kommunen ikke har lov til at gennemføre den type indgreb. Det fremgår af et referat fra en kommunalbestyrelsesmøde afholdt 27. marts.
Er optaget på rødliste
I en sagsfremstilling til kommunalpolitikerne forklarer kommunens embedsmænd, at kommunen er blevet kontaktet af en medarbejder fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.
Vedkommende spurgte, hvilket lovgrundlag kommunens beslutning om at indføre en dusør på hajhjerter hviler på, fordi Grønlandshajen er optaget på rødlisten, hvilket vil sige, at arten er registreret som værende i en
bestandsmæssigt truet situation:
"Grønlandshajen kan fanges, og bestandsreducerende tiltag kan gennemføres, men kommunalbestyrelsen kan
ikke træffe beslutning om direkte jagt på arten. Beslutningen vil derfor ikke blive effektueret, da initiativet
ikke har hjemmel i lovgivningen," skriver kommunens forvaltning til politikerne.
Organisation: Ordning kunne skade Grønlands internationale omdømme
Organisationen Oceans North
Kalaallit Nunaat har i en pressemeddelelse afvist, at aflivning af grønlandshajer løser de udfordringer,
fiskeriet oplever i nordkommunen.
Tværtimod betegner organisationen en sådan ordning som spild af
offentlige midler, der samtidig kan skade Grønlands internationale omdømme og savner
et solidt videnskabeligt grundlag.
Grønlandshajen kan nemlig bevæge sig over store afstande. Og lugt af dødt dyr eller fisk kan tiltrække flere hajer på sigt.
KATEGORIER I RØDLISTEN
- Uddød (EX - Extinct): En art er uddød, når der ikke er rimelig tvivl om, at det sidste individ er dødt. I Grønland gælder dette for eksempel det nordøstgrønlandske rensdyr.
- Forsvundet (RE - Regionally Extinct): En art, der er uddøet lokalt, men som stadig findes andre steder i verden.
- Kritisk truet (CR - Critically Endangered): Arter, der står over for en ekstremt høj risiko for at uddø i vild tilstand i nær fremtid.
- Moderat truet (EN - Endangered): Arter, der har en meget stor risiko for at uddø i vild tilstand.
- Sårbar (VU - Vulnerable): Arter, der har en stor risiko for at uddø i vild tilstand på længere sigt.
- Næsten truet (NT - Near Threatened): Arter, der ikke opfylder kriterierne for at være truede nu, men som er tæt på eller forventes at blive det i fremtiden.
Yderligere kategorier:
· Ikke truet (LC - Least Concern): Arter,
der er vidt udbredte og talrige, og som ikke opfylder kriterierne for at være
truede.
· Utilstrækkelige data (DD - Data
Deficient): Bruges når der ikke er nok viden om artens udbredelse
eller bestand til at foretage en vurdering af dens risiko for at uddø.
· Ikke muligt at vurdere (NA - Not
Applicable): Arter, der ikke er egnede til vurdering, for eksempel fordi de
kun optræder tilfældigt i Grønland.
- IUCN Red list
- En dusørordning kan ende med at tiltrække flere grønlandshajer i stedet for at reducere deres antal. Grønlandshajer er stærkt afhængige af deres ekstremt følsomme lugtesans. Udsmid af fiskeaffald, bifangst — og hajer aflivet til dusør — kan tiltrække flere hajer til fiskepladser. Spøgelsesgrej fungerer samtidig som en konstant kilde til ådsler, der også tiltrækker hajer. I praksis kan ordningen derfor give bagslag ved at tiltrække netop de dyr, man ønsker at fjerne, lyder det.
Forstår frustrationerne
Organisationen anerkender dog også fiskernes udfordringer:
- Fiskere i Grønland står over for reelle udfordringer med grønlandshajen, og ONKN anerkender deres frustrationer. Grønlandshajer kan blive viklet ind i trawl, garn og langliner. At fjerne dem tager tid, kan føre til skader og mistet udstyr, som er svært at erstatte i afsides områder, og fiskerne kan miste fangst, skriver ONKN i meddelelsen.
Ligesom Selvstyret peger ONKN på, at Grønlandshajen er klassificeret som
sårbar på IUCNs rødliste.
ONKN kalder på en mere langsigtet og vidensbaseret forvaltning af hajen.