KNI A/S bekræfter, at øl er udsolgt i Qaanaaq, men der er stadig vin til salg.
- Ja, øl er udsolgt i Qaanaaq. Jeg kan forstå, at der stadig er vin i butikken, skriver Juliane Henningsen Heilmann, kommunikationschef i KNI A/S til Sermitsiaq.
KNI A/S bekræfter, at øl er udsolgt i Qaanaaq, men der er stadig vin til salg.
- Ja, øl er udsolgt i Qaanaaq. Jeg kan forstå, at der stadig er vin i butikken, skriver Juliane Henningsen Heilmann, kommunikationschef i KNI A/S til Sermitsiaq.
Der bliver undersøgt om det er muligt at flyve øl til Qaanaaq.
OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOV I QAANAAQ
Anmeldelser til politiet i Qaanaaq og Pituffik i henhold til straffeloven i de seneste fem år:
2021: 98
2022: 113
2023: 48
2024: 55
2025: 51
Kilde: Grønlands Politi årsrapport 2025
- Vi undersøger muligheden for at sende øl med fly, men jeg vil gerne meddele, at fødevarer og andre vigtige ting er prioriteret højt, skriver Juliane H. Heilmann, tilføjer:
- Afhængigt af hvor meget plads der er tilbage på flyveren, får de varer, som for eksempel yoghurt, pålæg og liner, siger Juliane Henningsen Heilmann.
Pilersuisoq i Qaanaaq oplyser, at der sidste år blev leveret 58 paller øl.
Juliane Henningsen Heilmann siger også, at Pilersuisoq arbejder på at have nok varer til hele året.
- Der planlægges for fremtiden, og der arbejdes for at levere nok varer til hele året, skriver Juliane Henningsen Heilmann.
Det er første gang i år, at Malik Arctica anløber Qaanaaq den 2. juli, fremgår det af Royal Arctic Lines hjemmeside.
Indflydelse på politiets arbejde i Qaanaaq
Politiet i Qaanaaq har konstateret, at færre alkoholrelaterede sager er opstået, fordi folk ikke kan købe øl hos Pilersuisoq i Qaanaaq. Det giver dem mulighed for at fokusere på andre ting, oplyser politiet.
- Vi har bemærket et drastisk fald i antallet af alkoholrelaterede sager, skriver Julie Elmelund, kommunikationsmedarbejder hos Grønlands Politi.
Politiet siger også, at Qaanaaq er en fredelig by, men det kan være travlt for politiet til tider.
I Qaanaaq er weekender præget af husspektakler og kriminalitet af seksuelt karakter, skriver Julie Elmelund.