Offentliggørelse af spiralrapport udskydes: Endnu en brik i sagen

Med al den opmærksomhed, der har været på Grønland i januar, kan det nemt have smuttet forbi de fleste, at der ventede afslutningen på et vigtigt stykke arbejde i slutningen af måneden.

Undersøgelsen af de menneskerettelige aspekter af spiralsagen, som Naalakkersuisut satte i gang i 2024, skulle nemlig ligge færdig i slutningen af januar. Men offentliggørelsen af rapporten udskydes nu.

Det oplyser naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), til Sermitsiaq.

- Vi har modtaget ekspertgruppens rapport, men der går en proces i gang, inden vi offentliggør. For det første er ekspertgruppens rapport på engelsk, og den skal oversættes.

- Og så skal vi selvfølgelig i gang med at kigge på, om der er ting i den, vi skal forholde os til, så der kommer til at gå mindst to måneder, tror jeg, før vi kan komme ud med en offentliggørelse af rapporten, siger hun.

Hun forklarer, at Naalakkersuisut længe har vidst, at rapporten ville blive afleveret på engelsk 31. januar, men at der måske har været en miskommunikation i forhold til, at den ville blive offentliggjort i januar.

- Der er jo også en proces med, at den skal orienteres til Naalakkersuisut, der ligesom skal tage den til efterretning, og der får jeg jo at vide, hvor ligger vi snittet i forhold til indholdet af den, siger Naaja H. Nathanielsen.

Brikker i et større puslespil

I første omgang havde Naalakkersuisut meddelt, at undersøgelsen senest ville være færdig i september 2025. Men 9. september landede den uvildige udredningen af den historiske kontekst for spiralsagen. Og det forsinkede naturligt Naalakkersuisuts egen undersøgelse.

LÆS OGSÅ:

Naaja Nathanielsen: Der er rigtig meget, der peger på brud på rettigheder

- De (forskerne, red.) bad om at få lov at blive forsinket, fordi de afventede den anden ekspertgruppes rapport med den historiske rapport om antikonceptionssagen, og de havde brug for mange af de samme kilder, og dem kunne de ikke få adgang til.

Naaja H. Nathanielsen forstår godt, at mange venter på rapporten, som vil belyse de menneskeretlige aspekter af sagen og andre rettigheder, som kan være blevet krænket.

Hun er så småt begyndt at læse den, men kan ikke afsløre noget af indholdet endnu. Og derfor er det også svært at sige, hvad næste skridt bliver.

- Nu har jeg jo ikke læst den færdig, så det er også lidt svært for mig at sige, hvad næste skridt bliver, men hvis du spørger til hele antikonceptionen sagen, så er det her endnu en brik i den.

- Vi har den historiske analyse, der kom i september. Det var én brik. Nu kommer der nogle flere informationer om de rettigheder, der kan have knyttet sig til sagen. Det er en anden brik, siger hun og fortsætter:

- Der har været undskyldning fra både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen, som er en tredje brik.

Naaja H. Nathanielsen kalder også godtgørelsessagerne, der kører i Grønland og i Danmark, for yderligere brikker.

- Så jeg tror ideen om, at vi når et punkt, hvor alt bare er afsluttet, det er vi et stykke fra. Der vil være en efterbehandling af den her sag i en rum tid endnu, men målet er jo på sigt, at vi når dertil, hvor vi kan sige, nu er sagen veloplyst.

- Jeg vil mene, at vi er i gang med en rigtig sund proces, og den er nødvendig, selvom den bliver hård. Der er ikke nogen vej udenom. Det er ligesom sårheling, det det tager tid, siger Naaja H. Nathanielsen.

Sagsbehandlinger for erstatning forlænges

Tirsdag sendte Naalakkersuisut en pressemeddelelse om, at der var flere kvinder, som har søgt om godtgørelse for at have fået opsat spiral uden samtykke efter 1992, end de havde forventet. Derfor er sagsbehandlingerne forlænget.

Naaja. H. Nathanielsen kan endnu ikke sige, hvor mange ansøgere der var. Den bevilling, Naalakkersuisut har sat på finansloven, var baseret på de 15 sager, Landslægeembedet i 2024 kendte til.

- Det, at flere kvinder søger, det bekræfter jo for mig, at der er et mørketal. Det har vi nok hele tiden vidst, men det er måske også en lille indikation af, at tabuet er ved at blive brudt, siger naalakkersuisoq.

- Så for mig er det forhåbentlig også en indikation af, at der er kommet en almen forståelse og en personlig forståelse hos de her kvinder om, at det ikke var deres skyld. At det er okay at kræve sin ret. Det er okay at sige, det, der skete, ikke var i orden.

Naaja. H. Nathanielsen har tidligere forklaret, at hvis der kom flere ansøgere end de 15 kendte sager, så skulle hun søge om ekstra bevilling ved Inatsisartut. Og det arbejde går i gang for hende nu.