Efter mere end to år er udredningen af spiralsagen nu slut.
I dag har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark offentliggjort rapporten, som afdækker, hvad der
skete i den såkaldte spiralsag, hvor grønlandske piger og kvinder i 1960’erne
og senere fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler.
Den viser, at størstedelen af de kvinder, der har afgivet
beretning, har oplevet forskellige konsekvenser af at få oplagt spiral eller
Depo-Provera.
354 kvinder har fortalt om deres historie til rapporten, der
beskriver 488 hændelser. Ud af de 488 hændelser omhandler 410 opsættelse af spiral
- og af dem har 349 hændelser ført til konsekvenser.
Mange oplevede stærke underlivssmerter, blødningsændringer,
vægtøgning og psykiske følger.
Flere kvinder kæmper stadig med traumer og skam.
I rapporten fortæller en kvinde: ”Jeg begyndte at få rigtig
mange smerter ca. 3 dage før mine menstruationer og måtte være sengeliggende og
tage smertestillende medicin. Når min menstruation startede, var det store
klumper og plamager.”
En anden fortæller: ”Da jeg fik en kæreste, og vi skulle
have samleje, kunne vi ikke gennemføre samlejet for det gjorde for ondt. Min
kæreste fortalte mig, at der hang en snor frem. Jeg spurgte ham, om han kunne
trække den ud, og det gjorde han.”
Infektioner og følgevirkninger
Ud over de fysiske gener beretter rapporten også om, at
mange af kvinderne oplevede andre konsekvenser og følgevirkninger.
Blandt andet oplevede nogle, at der blev opsat flere spiraler
i løbet af en kort periode, enten fordi spiralen var faldet ud, eller den ikke
var opsat korrekt
Flere af kvinderne fik også gentagne underlivsinfektioner og
blærebetændelser, ardannelse i livmoderen og i æggeledere, fjernelse af
livmoder og kroniske smerter.
En kvinde fortæller: ”Jeg har haft en del infektioner i underlivet, og mine æggeledere er tilstoppet. Jeg var flere gange på sygehuset.”
70 procent fik ikke nok information
Rapporten fortæller, at mindst 4070 grønlandske kvinder og
piger havde fået oplagt spiral ved udgangen af 1970.
Af dem boede 972 i Nuuk.
Som det tidligere er berettiget, skete mange af spiraloplægningerne
uden samtykke.
”Samlet set kan der sættes spørgsmålstegn ved, om disse
piger havde reelle forudsætninger for at give samtykke til indgrebet. Andre
kvinder har oplevet, at de har fået opsat spiral i forbindelse med fødsel,
abort eller andre konsultationer, uden at de har været klar over det”, står der
i rapporten.
Kun i 55 ud af 453 indberettede hændelser om spiral og
Depo-Provea fremgår det, at der blev afgivet tydeligt samtykke.
Ved 330 af hændelserne mener kvinderne, at de enten havde
sagt nej eller ikke havde afgivet samtykke.
Desuden fortæller flere af kvinderne, at de ikke har fået
nogen form for information eller ikke fik tilstrækkelig information om, at de
skulle have spiral.
Ifølge rapporten udgør gruppen med ingen eller ikke
tilstrækkelig information cirka 70 procent af det samlede antal hændelser.
En kvinde fortæller: ”Da jeg kom ind, bad de mig om at tage
tøjet af, jeg skulle tage trusserne af. Det gjorde afsindigt ondt, og jeg følte
skam (…) Der er ingen, der har informeret mig om noget, da de bare lige sådan
har sat spiralen op uden anden information.”
Skal omsættes til konkrete handlinger
Naalakkersuisoq for Sundhed Anna Wangenheim (D) siger i
pressemeddelelsen, at udredningen bekræfter de oplevelser, som mange grønlandske kvinder har
båret med sig i stilhed i årtier.
- Det er et vigtigt skridt, at vi nu har en historisk
udredning som grundlag for det videre arbejde.
Naalakkersuisut vil tage aktiv del i det videre arbejde med at sikre støtte til
de berørte kvinder.
- Naalakkersuisut vil
ligeledes indgå i videre drøftelser med Danmark. Samtidig forventer jeg, at den
danske regering tager ansvar i forhold til at omsætte udredningens konklusioner
til konkrete handlinger, der afspejler det ansvar, Danmark bærer for denne del
af vores historie, siger hun.
Også den danske sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre)
udtaler sig:
- Udredningen giver et ulykkeligt indblik i grønlandske
pigers og kvinders oplevelser med det danske sundhedsvæsen. Spiralsagen har
haft store konsekvenser og været grund til både vrede og sorg for mange
grønlændere og deres familier.
- Udredningen giver os et godt grundlag for at lære af
fortiden og se fremad i fællesskab. Regeringen og Naalakkersuisut fortsætter nu
drøftelserne om, hvordan vi bedst lærer af og håndterer de mørke kapitler i
vores fælles historie.
Danmark kan have brudt sine internationale forpligtigelser, står
der i rapporten:
”Staten (har, red.) formentlig haft information, der gjorde,
at man burde have undersøgt praksis nærmere som led i forpligtelsen efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.”
Desuden fastslår rapporten, at staten kan have haft et særligt
ansvar i forhold til sårbare personer, som for eksempel de unge piger, der var
i myndighedernes varetægt på skolehjem.
Udredning startede i 2023
Den danske regering og Naalakkersuisut blev i 2022 enige om
at iværksætte en uvildig udredning af spiralsagen og den øvrige praksis for svangerskabsforebyggelse
i Grønland i perioden 1960 til 1991.
I maj 2023 gik et hold af forskere i gang med at afdække spiralsagens
omgang, beslutningsprocessen bag og de berørte kvinders oplevelser.
Projektet blev ledet fra Ilisimatusarfik Center for Arktisk
Velfærd i samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland ved Syddansk
Universitet.
Tenna Jensen, leder af Ilisimatusarfik Center for Arktisk
Velfærd, har været leder af forskerholdet.
27. august kom den danske statsminister, Mette
Frederiksen, og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen med en
uventet undskyldning til de mange grønlandske kvinder, der i årtier fik oplagt
spiral uden samtykke.
Undskyldningen markeres i Katuaq i Nuuk 24. september.
