Aktiespil
Nye vindere i anden runde af aktiespillet
Nye spillere har fortrængt vinderne fra første runde
Selvom man træffer de rigtige beslutninger og dermed ligger i top i første runde af Grønlandsbankens aktiespil, AktieTips, er det ikke nogen garanti for, at succesen fortsætter.
Det må spillerne erkende, efter at pengeinstituttet har offentliggjort vinderne af anden runde.
Her er første-, anden- og tredjepladsen erobret af nye spillere.
Spilleren »Fido« sluttede på førstepladsen og blev dermed 2.000 kroner rigere.
Spilleren »Rene Jørgensen« blev nummer to og modtog 1.500 kroner, mens spilleren »ULMO« blev nummer tre og dermed 1.000 kroner rigere.
AktieTips holder lukket på lige fod med Københavns Fondsbørs i påskedagene fra den 17. april til og med den 21. april. Tredje runde – og dermed spillet som helhed slutter den 25. april.
Det er stadig muligt for nye spillere at deltage i AktieTips.
Banken sætter i alt 31.000 kroner på højkant i præmier. Og traditionen tro bliver aktiespillet afviklet i samarbejde med Sermitsiaq.
Læs mere på www.aktietips.gl.