Nye forbrændingsanlæg: Første beton støbes indenfor få uger

I de kommende uger påbegyndes anlæggelsen af Esanis nye forbrændingsanlæg i Nuuk.

Offentliggjort

Anlæggelse af landets to nye centrale forbrændingsanlæg, der skal betjene hele landet fra henholdsvis Nuuk og Sisimiut skrider langsomt fremad og snart skal den første beton rules ud i hovedstaden..

Det fremgår af et svar fra naalakkersuisoq for miljø Kalistat Lund (IA) til Naleraqs Hans Enoksen, der har stillet en række spørgsmål om kommunernes affaldshåndteringsselskab Esani.

Kalistat Lund oplyser, at der pågår udsprængningsarbejde begge steder og, at beton arbejdet i Nuuk opstartes inden for én til to uger.

Men sprængen i Sisimiut blev påbegyndt allerede i august 2020, hvor forventningen var, at anlægget skulle stå klar til september i år, det mål er flyttet til 2024.

Afhentning af affald

Naleraq-formanden har også spurgt til, om der er blevet igangsat indsamling af affald i hele landet.

Naalakkersuisoq for miljø oplyser, at der er i år via miljøfonden er givet tilsagn på 1,4 millioner kroner til Esani A/S til afhentning af affald, som sejles til Danmark til forbrænding.

- Tilsagnet er givet med henblik på at nedbringe mængden af ophobet affald i byer og bygder. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om de vil deltage i ordningen. Idet de nationale anlæg endnu ikke er klar, vil det indsamlede affald blive sendt til håndtering i for eksempel Danmark, fremgår det af Kalistat Lunds svar.

Tilskud

Selvstyret har via miljøfonden givet tilsagn om tilskud på seks millioner kroner til projektering af de nye forbrændingsanlæg.

- Derudover er der givet tilsagn om 50 millioner kroner til selve byggeriet. Herudover har kommunerne fået tilskud til pakkeudstyr og lignende, som de skal bruge forud for transporten af affaldet til de nationale anlæg, lyder det fra Kalistat Lund.

Det er altså nu forventningen, at de to forbrændingsanlæg står klar i 2024.

Powered by Labrador CMS