Ny uro: Kruse overvejer sit mandat

Siumuts næstformand Karl-Kristian Kruse er stærkt utilfreds med Naalakkersuisut og den førte fiskeripolitik. – Jeg overvejer grundigt min deltagelse til en politisk ledelse, som ikke hører efter, oplyser Siumut-politikeren.

Karl-Kristian Kruse er træt af Naalakkersuisut og sit eget parti.
Offentliggjort

Det ledende koalitionsparti – Siumut – har voldsomme problemer i egne rækker. I sommers blev et oprør fra syv Siumut-politikere bilagt. Nu er det næstformanden, der tager bladet fra munden.

Karl-Kristian Kruse er træt af at bruge kræfter på at råbe Naalakkersuisut op.

- Jeg har ikke kun én gang, men flere gange stillet krav til Naalakkersuisut, men uden resultat, hvor de fastholder deres beslutning, oplyser Karl-Kristian Kruse i en pressemeddelelse.

Tvivl om fremtiden

Næstformanden sår tvivl om sin egen fremtid i Siumut.

- Selv om jeg er med i Siumut, så ved jeg ikke hvilken retning, det går. Det er svært for mig at leve med det, fastslår den erfarne politiker, der har haft adskillige poster som naalakkersuisoq.

Det er især fangernes og fiskernes forhold i Uummannaq og Diskobugten, der bekymrer Karl-Kristian Kruse, der mener, at Naalakkersuisut langt fra gør nok for at sikre fangerne og fiskerne beskæftigelse.

Uacceptabelt

- Vi har ellers direkte bedt vores Naalakkersuisut om at gøre noget ved situationen uden at stoppe fiskeriet, men uden resultat, og jeg kan ikke acceptere Naalakkersuisuts beslutning, lyder det fra næstformanden i landets største parti.

Han uddyber sin bekymring på følgende måde:

- De fastholder, at vi skal passe troværdigheden udefra, og at de skal fiske efter torsk og at de skal fiske udenfor de kvoterede områder.

- finder det helt uacceptabelt at det svarer på den måde, at vi skal passe på troværdigheden til trods for at Sanna Naturinstituttets fartøj i en uge eller to har lavet undersøgelser i forvaltningsområderne og at på grund af disse fastholder beslutningen og dette må helt stoppe!

Ved siden af

- I modsætning til denne beslutning hæver de kvoten for udenskærs fiskeri selvom hellefiskene hænger sammen med kystnært og udenskærs fiskeri.

- Det er helt ved siden af koalitionsaftalen, som siger, at når der hæves kvoter, så skal de tildeles til unge og nye fiskere, og det er helt uacceptabelt, lyder kritikken fra Karl-Kristian Kruse.

Powered by Labrador CMS