Ny plan: Reform af kystnært fiskeri kan give millioner til landskassen

I en ny plan løfter Naalakkersuisut lidt af sløret for, hvordan man i øjeblikket arbejder på at forandre det kystnære fiskeri efter hellefisk. Reformen skal munde ud i, at de biologiske anbefalinger kan overholdes og at fiskeriet bliver så økonomisk solidt, at det kan bidrage med en ressourcerenteafgift til Landskassen.

I planen - Holdbarheds- og Vækstplan 2 - skriver Naalakkersuisut, at man arbejder for at få politisk tilslutning til en reform, hvor der indføres individuelle omsættelige kvoter (IOK) - dog med et loft, for at undgå for stor koncentration af kvoterne.

Reformen er Naalakkersuisuts bud på en løsning på en række problemer, som er blevet påpeget af blandt andre Økonomisk Råd i årevis.

Ringere indtjening og stort pres på kvoterne

Kort fortalt er vurderingen, at der er bundet alt for meget arbejdskraft i forhold til, hvad der rent faktisk er nødvendigt for at fiske den ønskede mængde.

Det store antal fiskere giver dels en ringere indtjening til den enkelte fisker dels et stort pres på politikerne for at uddele kvoter. Presset har medvirket til, at kvoterne i det kystnære fiskeri efter hellefisk ligger langt over de biologiske anbefalinger.

I Holdbarheds- og Vækstplan 2 anerkender Naalakkersuisut disse problemer og oplyser, at man arbejder en frivillig form for IOK i område 47, som er Diskobugten, Uummannaq og Upernavik, hvor en stor del af fiskeriet efter hellefisk foregår.

Frivilligt: Olympisk eller IOK

- Dette kunne indebære, at jollefiskerene selv kan vælge, om de forsat vil fiske olympisk på en samlet kvote, eller de vil tiltræde til IOK-system.

- Indføres en sådan ordning, må det i praksis forventes, at hele jollefiskeriet vil blive omfattet af IOK-systemet inden for relativ få år. Ligeledes forventes det, at der indføres et passende kvoteloft for at undgå en uhensigtsmæssig stor koncentration af ejerskabet af kvoterne, skriver Naalakkersuisut i planen.

Hvis manøvren gennemføres forventer Naalakkersuisut, at der vil ske en tilpasning af kapaciteten i jollefiskeriet over fem til ti år. Det vil sige, at der vil blive færre fiskere og indtjeningen vil stige hos de fiskere, der bliver i fiskeriet.

Åbner for afgiftsbelæggelse

I og med at indtjeningen vil stige forventer Naalakkersuisut at kunne tilpasse kvoterne til den biologiske rådgivning, og rådgivningen ventes at ville stige over en årrække, fordi bestandene vil forbedres på grund af lavere fiskeritryk.

Derudover vil et stærkere kystnært fiskeri også kunne belægges med en såkaldt ressourcerenteafgift og der vil også komme flere penge ind i skatter, er vurderingen:

- Udover ressourcerenteafgiften forventes IOK-systemet i det samlede kystnære fiskeri efter hellefisk skønsmæssigt at kunne indbringe et øget skatteprovenu på ca. 16 mio.kr. pr. år fra 2033 fordelt på ca. 11 mio.kr. fra personskatter og ca. 5 mio.kr. fra selskabsskatter.

- Fuld indfasning af IOK-systemet i det kystnære fiskeri efter hellefisk vil således skønsmæssigt i alt kunne bidrage med 76 mio.kr. pr. år til det offentlige fra 2033, skriver Naalakkersuisut i planen.

Reformen af det kystnære fiskeri håber Naalakkersuisut at kunne få på plads som en del af en ny fiskerilov, som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (S) forhandler med partierne i Inatsisartut om.