Forestil dig, at 30 procent af din indkomst blev beskattet uden fradrag. Det har medlemmerne af Inatsisartut drøftet mandag den 8. juni.
Aqqalu C. Jerimiassen (A) står bag den forespørgselsdebat. Han ønsker at indføre skattesystemet "flat tax". Det har han lagt op til under valgkamp op til Inatsisartut-valget sidste år.
Forestil dig, at 30 procent af din indkomst blev beskattet uden fradrag. Det har medlemmerne af Inatsisartut drøftet mandag den 8. juni.
Aqqalu C. Jerimiassen (A) står bag den forespørgselsdebat. Han ønsker at indføre skattesystemet "flat tax". Det har han lagt op til under valgkamp op til Inatsisartut-valget sidste år.
Forslagsstilleren mener, at det er en god idé, at alle borgere uanset indkomst betaler 30 procent i skat uden fradrag.
- Alle vil opleve en mærkbar forbedring i rådighedsbeløbet, uden at det nødvendigvis kræver store forskydninger i finansloven, siger forslagsstilleren.
Naalakkersuisoq: Lavindkomstgrupper vil betale mere
Hvis skatten blev indrettet, som der er blevet fremlagt, vil det dog ikke føre til, at alle får mere mellem hænderne, siger Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Aqqaluaq B. Egede (IA). Dermed modsiger han Atassuts formand.
- En bruttoskat vil øge den økonomiske ulighed i samfundet. Lav- og mellemindkomstgrupper kommer til at betale mere i skat end i dag, hvorimod skatten falder for højtindkomstgrupper, siger Aqqaluaq B. Egede.
Han forklarer i sit indlæg, at en person med en årlig indkomst på 160.000 kroner vil betale 9.300 kroner mere i skat end i dag, mens en person med en indkomst på 500.000 kroner vil betale 34.900 kroner mindre i skat, hvis skattereformen skulle blive til virkelighed.
En byrde for landskassen
Hvis alle begynder at betale en ensartet skat på 30 procent uden fradrag, vil det sandsynligvis medføre, at landskassen får 600 millioner kroner mindre i indtægter om året, siger naalakkersuisoq.
- Det er dermed tale om en skattelempelse, som vil gøre det nødvendigt at skaffe højere indtægter på andre områder eller medføre markante besparelser i det offentlige. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for vores samfund, siger Aqqaluaq B. Egede.
Aqqalu C. Jerimiassen har under debatten ikke kommenteret eller foreslået hvordan hans forslag skal finansieres.
Det påpeger Erik Jensen fra Siumut.
- Siumut mener, at hvis der skal gennemføres betydelige skattelettelser som led i en økonomisk ansvarlig politik, skal det klart fremlægges, hvordan de skal finansieres, siger han.
Koalitionen er imod
Forslaget fra Atassut bliver ikke vurderet som en god idé af partiets samarbejdspartnere.
- De må ikke ende med at ramme dem, der i forvejen har mindst. Derfor kan Demokraatit ikke støtte Atassuts model om flat tax uden fradrag, lyder det fra Margrethe Thårup Andersen (D).
Ane Hansen (IA) siger, at Inuit Ataqatigiit heller ikke ønsker det, da konsekvenserne af skattelettelsen vil gøre det dyrere for de dårligst stillede.