Klasseloft på 18 elever sendes i arbejdsgruppe
To forslag om konkrete ændringer i folkeskolen skal behandles af en arbejdsgruppe.
Demokraatits Inatsisartut-gruppe har foreslået at indføre et loft på 18 elever per klasse i folkeskolen samt afskaffelse af skriftlige trintest i 3. og 7. klasse.
Arkivfoto: Leiff Josefsen
En arbejdsgruppe bestående af centrale aktører på folkeskoleområdet i form af organisationer og kommuner skal kigge på ændringer af folkeskolen foreslået af Demokraatits gruppe i Inatsisartut.
Arbejdsgruppen er Naalakkersuisuts idé, og et flertal i Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke bakker op.
Det ene forslag fra Demokraatit handler om at sætte et loft på 18 elever i klasserne i folkeskolen, og det ander handler om at afskaffe skriftlige trintest i 3. og 7. klasse.
I stedet for at gennemføre de foreslåede ændringer med det samme, ønsker Naalakkersuisiut, at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal skal undersøge mulighederne for at reducere klassestørrelser, hvor der er behov. De pædagogiske og økonomiske konsekvenser skal beskrives.
Arbejdsgruppen skal ligeledes vurdere en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen samt analysere de nuværende prøver på de forskellige klassetrin.
I sidste ende skal arbejdsgruppen komme med forslag til justering af regler og lovgivning, og arbejdet skal samles i en redegørelse, der skal fremlægges på efterårssamlingen 2027.
Naalakkersuisuts forslag om en arbejdsgruppe blev vedtaget af Inatsisartut tirsdag.