valg

Ny måling: Siumut stormer frem og er nu størst

Partiet er nu for første gang størst i valgkampen. Inuit Ataqatigiit står til gengæld til at tabe fire mandater i forhold til i maj, viser en ny vælgerundersøgelse

Formand for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig ses symbolsk med ryggen mod muren i mandagens sidste TV-duel mellem de to partiformænd
Offentliggjort

Mediehuset Sermitsiaq.AG kan her blot to dage før fredagens Inatsisartut-valg offentliggøre en ny meningsmåling foretaget af HS Analyse for mediehuset.

Meningsmålingen viser blandt andet, at Siumut står til at få 36,7 procent af stemmerne, svarende til 12 mandater. Selv om der er tale om en tilbagegang i forhold til valget i marts 2013, er partiet gået stærkt frem i valgkampens slutfase, og kan dette momentum holdes, vil Siumut kunne få yderligere et mandat.

Som største parti efter valget vil Siumut igen kunne lede forhandlingerne om en koalition. Her er der muligheder både med, men også udenom det andet store parti Inuit Ataqatigiit, som står til at tabe fire mandater i forhold til i HS Analyses vælgerundersøgelse i maj.

Undersøgelsen er repræsentativ og gennemført ved hjælp af telefoninterviews i dagene fredag den 21. til søndag den 23. november og har en usikkerhed på 2,4 procentpoint i et konfidensinterval på 95. Det vil sige, at man med 95 procents sikkerhed kan sige, at udsvingene i de overordnede sammenhænge i undersøgelsen ligger inden for et interval på 2,4 procent.

Se hele meningsmålingen i den nye udgave af AG, som du på grund af valget kan læse gratis ved at klikke her - eller hent avisen hos din lokale forhandler, hvis der stadig er flere eksemplarer af de ekstra mange aviser.

Læs: Gratis aviser skal styrke valgdebatten

Powered by Labrador CMS