Ny emballagebekendtgørelse på plads: Disse får pant fremover

Al slags emballage, der er en del af et retursystem, vil kunne returneres fra det nye år. Tiltaget skal sikre, at færre emballage ender i naturen.

En ny bekendtgørelse for emballage giver flere drikkevarer pant fremover.

Naalakkersuisut har vedtaget ny bekendtgørelse for emballage til drikkevarer.

Bekendtgørelsen lægger op til, at borgere vil kunne få pant på al slags emballage, der indgår i et retursystem.

Det vil fremadrettet være muligt at få pant på:

  • Al slags øl – uafhængig af alkoholprocent
  • Drikkevarer uden kulsyre
  • Kulsyreholdige drikkevarer, herunder sodavand, energidrikke, cider og de såkaldte alkopops
  • Emballager indeholdende saftkoncentrater eller frugt- eller grøntsagsjuice

Det nye returpantsystem skal være med til at sikre, at langt færre emballager ender i naturen.

- Med det nye returpantsystem håber jeg, at borgerne vil fortsætte det gode arbejde med at returnere tomme emballager og dermed være med til at passe godt på vores natur og miljø, udtaler Naalakkersuisoq for miljø, Kalistat Lund (IA).

Butikker efterspørger klar fremgangsmåde

Naalakkersuisoq for miljø forholder sig ikke til butikkernes kritik om, hvordan samfundet skal gøres klar til at kunne modtage al slags emballage. Både Pisiffik og Brugseni har tidligt i forløbet være ude og udtrykke kritik omkring, at der ikke er klare retningslinjer for butikker, når den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2024.

emballager under 0,125 eller over 4,9 liter, vin- og spiritus flasker, emballager til mælkeprodukter samt dunke er undtaget det nye returpantsystem.

Emballager indeholdende 0,125 liter og emballager med over 4,9 liter indhold, vin- og spiritusflasker er undtaget i det nye emballagebekendtgørelse og skal fortsat smides i skraldespanden som nu.

Powered by Labrador CMS