Naalakkersuisoq: Børn anbragt uden for hjemmet bør blive i deres hjemby

- Der er en meget stor skævhed i anbringelser af børn uden for hjemmet, siger naalakkersuisoq for børn og unge, Mariane Paviasen Jensen (IA), til Sermitsiaq.

LÆS OGSÅ

Naalakkersuisoq retter sig selv: Jeg beklager min uklare udmelding

Naalakkersuisoq ønsker ellers, at børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, bliver anbragt i deres hjemby.

Men virkeligheden ser i dag helt anderledes ud. Naalakkersuisoq nævner som eksempel, at der ikke findes døgninstitutioner i hverken Narsaq eller Nanortalik. Børn og unge fra disse byer, som skal anbringes uden for hjemmet, skal derfor rejse fra deres by og deres vante miljø og i nogle tilfælde også deres kommune for at blive anbragt.

- Det er synd for børn, når de anbringes uden for hjemmet i helt anderledes omgivelser. Efter min opfattelse kan det kaldes en straf, når man ved en anbringelse uden for hjemmet pludselig flyttes til en helt anden kommune, med et andet sprog og alt, hvad man ikke er vant til. Det er ikke sundt for børnene, siger hun.

Naalakkersuisoq: Kommunerne vil hellere have deres egne tilbud

Metoderne til anbringelse af børn og unge uden for hjemmet er forskellige. Nogle kommer i plejefamilier, nogle anbringes i institutioner drevet af det offentlige, såsom kommunerne og Selvstyret, mens andre anbringes i tilbud ejet af private aktører. 

Naalakkersuisoq fortæller til Sermitsiaq, at hun har holdt møde med kommunerne i juni. Det var blandt konklusionerne fra mødet, at kommunerne ønsker at have flere døgninstitutioner for børn og unge, som de selv styrer. Det er naalakkersuisoq enig i.

- Fra Naalakkersuisuts side mener vi, at det bedste resultat for barnet opnås ved en anbringelse i barnets egen kommune og hjemby. Medmindre der er tale om helt særlige omstændigheder, skal det være den mindst indgribende løsning for barnet. Det er vigtigt at kunne bevare kontakten med forældre, bedsteforældre og øvrige familie, siger Mariane Paviasen Jensen.

- Det kan undgås, hvis alle kommuner havde deres egne tilbud, siger naalakkersuisoq.

Private aktører holdes midlertidigt ude

Sermitsiaq skrev i sidste uge, at naalakkersuisut har besluttet midlertidigt at stoppe behandlingen af ansøgninger fra private virksomheder, der ønsker at etablere døgninstitutioner for børn og unge.

Naalakkersuisoq begrundede det med, at 22 pladser ikke bliver brugt. Efter Sermitsiaqs artikel udsendte naalakkersuisoq dog en præcisering om, at kommunerne fortsat har mulighed for at ansøge. Naalakkersuisoq siger, at hun godt kan forstå, hvis det opfattes som forskelsbehandling.

- Man kan sige, at vi giver forskellige muligheder til private, der ønsker at etablere døgninstitutioner, og til kommunerne. Det kan der være noget om, siger naalakkersuisoq.

Naalakkersuisoq oplyser, at der er mellem 90 og 100 ansøgninger om at etablere døgninstitutioner. Under Sermitsiaqs interview kunne naalakkersuisoq ikke oplyse, hvor mange af ansøgningerne der kommer fra offentlige aktører, og hvor mange der kommer fra private.