Krigsmuseet i København åbnede i sidste uge en stor udstilling om Slædepatruljen Sirius.
Alfred Olsen havde den fine plads ved siden af kong Frederik, da Krigsmuseet i sidste uge åbnede en stor udstilling om Slædepatruljen Sirius.Foto: Krigsmuseet/Thomas Jensen
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Den 79-årige Alfred Olsen – Grønlands første Sirius-mand – er kommet på museum.
Det er på Krigsmuseet, det tidligere Tøjhusmuseum, i København, der i sidste uge åbnede en stor udstilling om Slædepatruljen Sirius.
Annonce
Annonce
Annonce
Den 79-årige Alfred Olsen – Grønlands første Sirius-mand – er kommet på museum.
Det er på Krigsmuseet, det tidligere Tøjhusmuseum, i København, der i sidste uge åbnede en stor udstilling om Slædepatruljen Sirius.
Her er der blandt andet en videoinstallation, hvor museumsgæsterne kan høre Alfred Olsen fortælle om sine dramatiske oplevelser i Nordøstgrønland, mens han i årene 1970 til 72 gjorde tjeneste i Slædepatruljen Sirius.
Derfor var Alfred Olsen også inviteret til reception onsdag i sidste uge, hvor Kong Frederik holdt tale og skar den røde snor over med sin Sirius-kniv.
Gensyn med kongen
Annonce
Det blev også til et hyggeligt gensyn med kongen, hvor Alfred Olsen havde fået den fine plads lige ved siden af regenten. Alfred Olsen har efterhånden mødt Kong Frederik mange gange.
- Jeg mødte ham allerede i 2016, hvor jeg var medlem af kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia og kongen, der dengang var kronprins, deltog i Arctic Circle Race, fortæller Alfred Olsen.
Siden er det blevet til flere møder mellem Alfred Olsen og Kong Frederik – blandt andet fordi Kong Frederik er æresmedlem i Sirius-foreningen (forening af tidligere tjenstgørende i Slædepatruljen Sirius, red.), efter at han i 2000 på hundeslæde kørte den næsten 3000 kilometer lange tur rundt om Grønlands nordspids fra Qaanaaq til Sirius-hovedkvarteret på Daneborg i den nordøstgrønlandske nationalpark.
Mødet mellem Alfred Olsen og kong Frederik i sidste uge blev ekstra hjerteligt, fordi Alfred Olsen er en af de få mennesker i kongeriget, der både er dus og på fornavn med kongen.
- Sådan er det i Sirius-foreningen. Her er vi alle på fornavn uden titler – akkurat som når man er tjenstgørende i Slædepatruljen Sirius, forklarer Alfred Olsen.
En god udstilling
Efter den højtidelige åbningsceremoni på Krigsmuseet var Alfred Olsen gennem den store udstilling. Han er meget tilfreds med udstillingen.
- Jeg synes, at Krigsmuseet har lavet en god udstilling, der giver et godt billede af både geografien i Nordøstgrønland og de vejrforhold, som Slædepatruljen Sirius operer under, siger Alfred Olsen.
- Udstillingen kommer hele vejen rundt – lige fra slædepatruljens start i 1950 på Ella Ø til vore dage, hvor Arktis og Grønland er placeret midt i verdenspolitikken. Så udstillingen viser også, at Slædepatruljen Sirius fortsat spiller en vigtig rolle.
- Jeg synes også, at udstillingen giver et godt billede af den teknologiske udvikling i slædepatruljen. Ikke fordi jeg er voldsomt begejstret for al ny teknologi. Heldigvis holder man fast i, at det er den selvbyggede hundeslæde og hundene, der er de vigtigste redskaber i Slædepatruljen Sirius.
- Men jeg kan da godt være lidt skeptisk, når de har skiftet de naturlige rensdyrskind ud med kunststoffer som underlag på slæden.
En af de mange videoinstallationer på Krigsmuseets udstilling om Slædepatruljen Sirius.Foto: Krigsmuseet/Jens Lauridsen
Kort og kompas
- Det var også anderledes i min tid, hvor vi navigerede med kort og spejlkompas. I dag bruger man GPS, og så er der jo også satellit-forbindelser. I min tid havde vi kun en kortbølgeradio og et dagligt opkald fra Daneborg, mindes Alfred Olsen.
Han hæfter sig også ved, at Slædepatruljen Sirius har speedbåde i dag.
- Da jeg ankom til Nordøstgrønland i 1970, blev jeg sendt til Ella Ø for at reparere motoren på Arnaq – en ældre kutter. Hun kunne på en god dag med ikke for meget is gå 6 - 8 knob, så vi havde god tid til at nyde den storslåede natur.
Tilværelsen ved Slædepatruljen Sirius er heller ikke så isoleret, som i Alfreds tid.
- Der er jo etableret en gruslandingsbane ved Daneborg. I 1970 måtte vi lande på vandet med Catalina, hvis ellers vejr og issituation var til det. Nu kommer der jævnligt forsyninger ad luftvejen – og håndværkere, som kan hjælpe med vedligeholdelsen af stationen, om sommeren, fortæller Alfred Olsen.
- Der er jo også kommet satellit-kommunikation, så Sirius-fupperne kan ringe hjem til jul. Det er også noget nyt, som ikke var muligt i min tid.
Formet af Sirius
Selv om livet ved Sirius var både hårdt og til tider ensomt, da Alfred Olsen var ved slædepatruljen i begyndelsen af 70’erne, tænker han altid på tiden med glæde.
- Det har formet hele mit liv. Man skal altid kunne stole på en Siriusmand. Aftaler skal holdes, for i den barske vinter og de månedlange ture på hundeslæden er det livsvigtigt, at hver mand passer sit arbejde og gør, som det er aftalt.
Kong Frederik og Alfred Olsen deler en passion for slædehunde og det barske liv i Nordøstgrønland.Foto: Krigsmuseet/Thomas Jensen
- Jeg drømmer om, at der kommer mange flere grønlændere i Slædepatruljen Sirius. Men de skal ikke udtages, fordi de er grønlændere, men gode soldater, der gør deres pligt. Akkurat som jeg har gjort det, siger Alfred Olsen.
Dagen efter den officielle åbning genbesøgte Alfred Olsen udstillingen sammen med hustruen Kirsten Bødker. Her blev de stoppet af en mand, der lige havde set videoen, hvor Alfred Olsen fortæller om sin tid ved slædepatruljen. Han lignede en, der havde set et genfærd.
- Er det ikke dig fra videoen, fremstammede han.
- Det kunne jeg jo bekræfte – og så ville han give hånd, fortæller Alfred Olsen.
Krigsmuseets særudstilling om Slædepatruljen Sirius er lavet i anledning af slædepatruljens 75-års jubilæum sidste år.
Udstillingen har titlen ”Sirius – på patrulje i Arktis” og sætter fokus på, hvordan det egentlig er at arbejde under så ekstreme forhold, og hvilken rolle slædepatruljen spiller i dag og i fremtidens Arktis.
Udstillingen på Krigsmuseet kan opleves de kommende to år.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.