Ny beregning: Lufthavne er stadig en god forretning på trods af overskridelser

Et samfundsøkonomisk overskud på omkring 700 millioner kroner over en periode på 30 år. Det er konklusionen på en ny beregning på konsekvenserne af lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat.

- Dette skyldes hovedsageligt, at KAIR International via det danske engagement har fået mulighed for at optage lån til betydeligt lavere renter, end det var forventningen i 2018.

- Hertil kommer, at der ikke er behov for yderligere likviditet fra landskassen til at finansiere de øgede anlægsomkostninger. Det vil sige, at landets egenkapitalindskud i KAIR International fortsat er ca. 1,4 mia. kr, står der i konklusionen.

De nye beregninger er lavet, efter det er kommet frem, at anlægs- og driftsudgifterne til de to lufthavne er steget med 900 millioner kroner.

Langt størstedelen af overskuddet hentes ifølge beregningerne på lufthavnen i Nuuk, der giver et overskud på 680 millioner kroner, hvorimod lufthavnen i Ilulissat har et forventet afkast på omkring 20 millioner kroner.

De nye beregninger er udført af revisionsselskabet Deloitte for Naalakkersuisut.

Reducerer rejseomkostninger

Ifølge beregningerne hentes de største gevinster for samfundet i reduceret rejseomkostninger, reduceret rejsetid og reducerede udgifter til hotel og diæter.

De største udgifter for samfundet er indskuddet i Kalaallit Airports International på 1,4 milliarder kroner samt et forventet fremtidigt tilskudsbehov til Mittarfeqarfiit på cirka en milliard kroner.

Nedenstående grafik er fra den nye rapport og viser de forskellige forventede indtægter og udgifter for samfundet:

Glad naalakkersuisoq

Naalakkersuisoq for infrastruktur Mariane Paviasen (IA) udtrykker tilfredshed med de nye beregninger:

- Jeg er glad for, at konklusionen på den opdaterede analyse er, at der fortsat er solide samfundsøkonomiske gevinster ved at anlægge de nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat, udtaler naalakkersuisoq i en pressemeddelelse.

Ifølge en såkaldt følsomhedsanalyse er antallet af passagerer afgørende for om beregningerne vil holde stik.

Deloittes beregning tager udgangs punkt i passagertal fra 2019 - altså før coronapandemien.

- Prognosen er baseret på faktiske tal fra MIT i perioden 2016-2019 og er fremskrevet med en årlig vækstrate på 2%. I de første tre år efter lufthavnenes åbning (2025-2027) er der, udover de 2%, anvendt en årlig passagervækst på 5% under forventningen om, at der vil være en kortvarig overnormal stigning som følge af de reducerede rejseomkostninger og reduceret rejsetid, står der i rapporten.

Kangerlussuaq skal renoveres i år

Naalakkersuisoq oplyser, at da lufthavnen i Nuuk først tages i bruges i 2024 skal der udføres en midlertidig renovering af banen i år:

- Den fortsatte brug af Kangerlussuaq som hovedindfaldsport til Grønland i 2024, medfører, at der vil skulle udføres midlertidigt vedligehold af slidlaget på lufthavnen i form af såkaldt ”coating”, for at banen kan leve op til sikkerhedskravene. Dette vedligeholdelsesarbejde er planlagt til at ske sommer 2022, står der i meddelelsen.

Derudover er der ikke nyt om fremtiden for Kangerlussuaq endnu:

- Arbejdsgruppen vedrørende Kangerlussuaqs fremtid forventes at afslutte sit arbejde i første halvdel af 2022