Nuummiut vinkede farvel til Norsaq: - Jeg blev faktisk rørt

Atlantflyveren Norsaq siger farvel til Grønland efter 20 års tro tjeneste under Air Greenland. Folk var ude for at tage et sidste billede, da flyet fløj lavt over Nuuk fredag.

Folk tog billeder og vinkede farvel til atlantflyveren Norsaq, der fløj lavt over Nuuk, før den drager mod sin sidste destination, Arizona i USA. - Leiff Josefsen / Kassaaluk Kristensen

Elisabeth Levisen Jensen og Arnarissoq Christensen vinker farvel til Norsaq ved Tuapannguit over kolonihavnen i Nuuk.
Offentliggjort

Klokken 11.45 kiggede folk op, tog deres mobiler, vinkede og tog billeder. Flere borgere i Nuuk brugte deres frokostpause til at vinke farvel til Norsaq, der fløj over Nuuk for sidste gang. Trods skyet vejr kunne folk se Norsaq tydeligt, der fløj over Nuuk en gang, før det vendte tilbage dets kurs mod vest.

På klokkeslæt fløj atlantflyveren for sidste gang over Grønland og lavt over hovedstaden, før den drog videre til sin sidste slutdestination, Pinal Airpark i Marana, Arizona, USA.

Lige over kolonihavnen stod omkring 30 mennesker og vinkede farvel, mens andre havde taget turen op til Hans Egedes statue for at se det sidste glimt af Norsaq, der for sidste gang fløj over Grønland efter 20 års tjeneste.

En epoke er slut

- Jeg bliver faktisk en lille smule rørt, fordi Norsaq har fløjet mig herop mange gange og hjem igen. Det er også fordi, det er et eventyr, der er slut. Jeg husker de ture, hvor man kunne se indover Østgrønlands kyst, og udsigten til nye eventyr, fortæller Joan Christensen, der var med til at vinke farvel.

Også Elisabeth Levisen Jensen og Arnarissoq Christensen var med til at vinke og tage de sidste billeder.

- Vi har meget at takke Norsaq for, fordi flyet var vores linje ud til Europa. Jeg husker, at det altid var trygt at rejse med den, og serveringen var også fin, siger Elisabeth Levisen Jensen.

- Jeg kom ellers med af ren nysgerrighed, for jeg skal da se Norsaq for sidste gang. Men jeg blev faktisk rørt, da jeg så flyet flyve over Nuuk. Det er en mærkelig følelse. Jeg husker dengang vi flyttede til Danmark og fløj med Norsaq, og det var den samme fly, der fløj os hjem til Grønland igen, siger Arnarissoq Christensen til Sermitsiaq.AG.

Norsaq deles op

Atlantflyverens afløser Tuukkaq er allerede på vingerne.

Og Norsaq er opkøbt af AAR SUPPLY CHAIN. Dermed ender Norsaq som ”organdonor”, altså som reservedele til andre fly.

Overdragelsen finder sted mandag den 13. marts i Arizona, når flyet har været igennem tolden i USA.

Powered by Labrador CMS