Nuummiut: Tjek din kupon til Eurojackpot
En heldig lottospiller i Nuuk har vundet over 1 millioner kroner i Eurojackpot i weekenden. Den nyslåede millionær har endnu ikke været i kontakt med Danske Spil.
To Danske Spil-spillere i rigsfællesskabet havde held med sig i weekenden, hvor de hver især vandt 1.069.369 kroner i Eurojackpot sammen med to andre europæiske spillere. De fire spillere delte tredjepræmien. Præmien er skattefri, oplyser Danske Spil.
Den ene vinder købte sin kupon i Brugseni Nuuk, og satsede på 10 rækker i det populære, europæiske lotteri. Den anden spiller kommer fra Hjørring, og spillede gennem hjemmesiden.
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
- Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med de nyslåede millionærer, der også vil få et tilbud om millionærrådgivning, men vi ønsker et stort tillykke, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Hvis du har spilproblemer kan du kontakte Allorfiks behandlingscenter på telefon 52 53 43 eller på e-mailen allorfik@allorfik.gl