Nu skal lønforskel opklares

I Danmark får kvinder 12 procent mindre i løn end mænd. 

Og som omtalt andetsteds i avisen svarer det – ifølge en fagforening – til, at danske kvinder arbejder gratis i halvanden måned hvert år.

Pipaluk Lynge fra IA strejfede den udregning, da hun under spørgetimen i Inatsisartut onsdag den 12. november nævnte løngabet mellem mænd og kvinder i Grønland. Hun pegede på, at mange af de typiske “kvindefag” kunne bruge et løft.

- De såkaldte varme hænder får en lavere løn. Men i IA går vi stærkt ind for ligestilling, sagde hun til partifællen og naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja Nathanielsen.

Nathanielsen var hun lynhurtigt til at imødekomme spørgerens gisninger:

- I Grønland er lønforskellen på over 20 procent, hvilket ville være en europæisk rekord, hvis vi var med i EU, sagde hun – med henvisning til, at ingen af EU´s 27 medlemslande har så stort et løngab mellem de to køn.

I samme forbindelse kunne Naaja offentliggøre en nyhed, nemlig at Naalakkersuisut i det nye år nedsætter en taskforce; en særlig hurtigt arbejdende enhed, som skal finde ud af, hvorfor mænd og kvinder aflønnes så forskelligt.

Når det kommer til uddannelse, overhaler kvinderne til gengæld mændene. I hvert fald i forhold til de længerevarende uddannelser.

- Vi ved, at der ikke er så mange hvide anorakker på universitetet, men langt flest kvinder, sagde Pipaluk Lynge og indikerede, at det også er en uheldig ulighed.

- Ja, det rigtigt. Men til gengæld arbejder mange mænd i fiskeriet, og det er rigtigt godt og stærkt, for det er vores vigtigste erhverv, sagde Naaja Nathanielsen.

Krydsilds-spørgsmål

Nathanielsen har ansvaret for ikke mindre end fem sektorer - erhverv, råstoffer, energi, justits og ligestilling. Det er alle meget tunge områder med mange medarbejdere, så ressourcerne er begrænsede i visse tilfælde. Men hun skal helst kunne svare på det hele, hvilket da også næsten lykkedes, da Inatsisarut-medlemmerne gik i gang med at affyre spørgsmål op mod hende.

Der var spørgsmål om grøn energi, erhvervsudvikling på kysten, vandkraftværker, skattereformen, mineprojekter, forsyning til Østgrønland og turisme.

Turistindtægter er et af de centrale områder, der fremadrettet skal være med til at forbedre de anstrengte landskasse-finanser, og som kan give ekstra luft i selvstyrets budgetter til infrastruktur, renoveringer og forsyningssikkerhed.

Desto mere skub, der kommer i turismen, desto flere huller kan lukkes. Og erhvervet har været inde i et gevaldigt boom det forgangne år. Indtil videre har det været en stigning af gæster i årets første tre kvartaler på 17 procent sammenlignet med 2024; en statistik, der er fremkommet efter indberetninger fra næsten 50 overnatningssteder.

Især i Nuuk har fremgangen været meget målbar, en stigning på over 50 procent, og Naaja Nathanielsen kunne fra talerstolen fortælle, at alle de turistfolk, hun taler med, melder om fremgang.

- I erhvervet kan mange fortælle, at omsætningen er gået meget op. Rigtigt meget op, forklarede Nathanielsen.

De internationale flygæsterne lægger flest penge, mange af dem skal både have Air Greenland-billetter og hotelovernatninger.

Men krydstogtsturisterne giver også betydelige indtægter. Det skønnes, at en krydtogts-turist i gennemsnit bruger 2.000 til 2.500 kroner, oplyste naalakkersuisoq.

Sol og vind

Justus Hansen, medlem af Inatsisartut for Demokraatit, ville også vide, hvordan udnyttelsen af Grønlands meget store energi-potentiale kunne forløses bedre – eksempelvis ved at udbrede vindmøller og solceller.

Også her var der styr på tallene fra talerstolen:

- Der er 17 solcelleanlæg, fire vindmøller og to testmøller i gang, og så har vi modtaget EU midler til at se nærmere på yderligere tiltag. For mig at se, handler det ikke kun om at være grøn, men også om forsyningssikkerhed. Vi har set, hvad der kan ske, når der urolige tider ude i verden, sagde Nathanielsen med henvisning til blandt corona-årene, hvor forsyningskæderne var under pres – og energiprisernes internationale himmelflugt.

- I den slags situationer er det vigtigt, at vi kan forsyne os selv med energi, sagde naalakkersuisoq.