Neriuffiit: Kræften opdages alt for sent
Den nye bestyrelse i Neriuffik har flere vigtige områder, at arbejde med de næste tre år, blandt andet skal pårørende til kræftpatienter have bedre vilkår og flere muligheder for atvære sammen den døende.
Den nye formand for Neriuffik, Kræftens Bekæmpelse i Grønland, Mette-Sofie Jørgensen kommer fra Nuuk, og selvom der kun er gået få dage efter, hun blev valgt som formand, har hun allerede taget arbejdshandskerne på og har sat sig i sin nye stol på Neriuffiks kontorer i det gamle Oles Varehus i Nuuk, hvor hun kommer til at tilbringe meget af sin fritid de kommende tre år, som valgperioden varer.
Den nye bestyrelse har tre vigtige målsætninger, hvor de blandt andet skal støtte naalakkersuisoq for sundhed Martha Abelsens arbejde med, at kræften bliver opdaget tidligere, da der er mange, der oplever, at kræften bliver opdaget alt for sent. I den forbindelse har Neriuffik lavet en aftale med naalakkersuisoq om, at holde et møde hvert
halve år for at blive opdateret i, hvordan det går og for at komme med input. Det er første gang, at der bliver lavet sådan en aftale.
– Vi hører desværre meget ofte hos kræftpatienterne, at deres sygdom blev opdaget alt for sent. Det er heller ikke noget nyt, at vi hører om kræftpatienter, der kommer for sent i behandling, fordi kræften allerede har spredt sig. Hvis patienterne skal helbredes, så skal kræften helst opdages så tidligt som muligt, og det kan fra Neriuffik kun støtte vores politikere i, når de arbejder for at ændre på dette. Det er vigtigt, at vi samarbejder med dem, for det nytter ikke noget, at vi bare kommer med klager fra sidelinjen, uden at vi prøver at være med til at finde løsninger. Vi kan kun opnå noget ved at samarbejde, siger Mette-Sofie Jørgensen.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få artiklen via linket nedenfor: