– Naturen tager over igen

Direktør Alexander Koustrup Nielsen er stolt af det arbejde, som familiefirmaet HK Transport i Qaqortoq har udført på amerikanernes forladte base Camp Corbett med lufthavnen i Narsarsuaq som nærmeste nabo.
I løbet af tre års oprydning er baseområdet som forvandlet.
– Naturen tager over igen, siger Alexander Koustrup Nielsen til Sermitsiaq.
Arbejdet på Camp Corbett er en del af den danske oprydning på forladte amerikanske militærbaser i Grønland, som staten og selvstyret aftalte i januar 2018. Oprydningen og bortskaffelsen af affald på 17 navngivne steder gælder lossepladser, bygninger, løsøre, maskiner, metal, plast samt asbestholdigt materiale - og de tusinder af rustne olietønder fra krigens tid. Pris: 180 millioner kroner, som den danske statskasse betaler.
Firmaet Kingo Grønland begyndte oprydningen på Camp Corbett i 2024, og HK Transport fortsatte i 2025 for at afslutte arbejdet i en travl måned fra begyndelsen af maj til begyndelsen af juni. Både i 2025 og 2026 havde Qaqortoq-firmaet sat otte mand på opgaven, som i år handlede om nedgravet affald og de sidste løse genstande. Det indsamlede affald blev pakket i containere, som det nationale rederi Royal Arctic Line hentede på kajen i Narsarsuaq. Affaldet er sejlet til Danmark til deponi eller forbrænding.    
Men der er en slange i paradiset: Aftalen mellem staten og selvstyret omfatter i det store og hele kun de ting, som ligger på jorden eller er nedgravet i dumpen. De rådgivende ingeniørfirmaer Cowi og Nira har dokumenteret tonsvis af giftige kemikalier og forurenet jord og vand, som bliver liggende på de 17 forladte baser.
Oprydningen ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Miljøministeriet og Forsvarsministeriet i Danmark og Departementet for natur og miljø i Grønland. Oprydningen i 2026 foregår tre steder: Camp Corbett ved Narsarsuaq, Bluie West 9 ved Sisimiut og Kap Atholl ved Pituffik Space Base.

Camp Corbett

Entreprenørfirmaet HK Transport og ingeniørfirmaet Niras arbejdede i maj på Camp Corbett.
Camp Corbett blev etableret i 1942 som radiostation for lufthavnen i Narsarsuaq, og amerikanerne forlod både radiostation og lufthavn i 1958. 10-20 mand var stationeret på stedet, og de blev fragtet i en kabelbane fra lufthavnen over elven til radiostationen. Før oprydningen var stedet præget af flere hundrede træmaster og en 185 meter høj stålmast. Desuden var der bygninger, nødelværker og olietanke samt flere lossepladser spredt over 690.000 kvadratmeter.
Ingeniørfirmaet Niras har siden 2020 gennemført miljøundersøgelser, som påviste 650 tons farligt affald, 60 tons forurenet, men ikke farligt affald og 2.200 tons ikke forurenet affald på stedet. På lossepladserne lå 80-100 tons affald. Niras vurderer, at forureningen ikke udgør en risiko for mennesker og natur, og der er ikke udført afværgeforanstaltninger rettet mod jord- eller vandforureningen.
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv besøgte Camp Corbett i 2020. Den kulturhistoriske værdi blev vurderet som værende meget lav, og stedet blev frigivet til oprydning, dog med behørigt hensyn til de nærliggende oldtidsfund.
Styregruppen vil efter tre års oprydning vurdere, om der skal ske en afsluttende oprydning i 2027.

Bluie West 9

Kært barn har mange navne, også den lille ø syd for Sisimiut ved udmundingen af Kangerlussuaq, hvor en vejrstation under 2. verdenskrig fik kodenavnet Bluie West 9. På grønlandsk hedder øen Simiutaq, på engelsk Cruncher Island.
Entreprenørfirmaet Permagreen Sisimut og ingeniørfirmaet Niras foretager i august og september en oprydning på Simiutaq (der ikke må forveksles med øen Simiutaq ved Qaqortoq, som også indgår i den samlede oprydningsplan).
Vejrstationen var i drift 1942-1948, men 1959-1963 vendte amerikanerne tilbage til øen, hvor de etablerede et ubemandet radiofyr. I dag eksisterer der stadig 10 bygninger, en dæmning af beton, syv træmaster og to stålmaster, generatorer og køretøjer sammen med lossepladsen.
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv besøgte øen i 2021 for at dokumentere den amerikanske tilstedeværelse i de to perioder, hvorefter stedet blev frigivet til oprydning. Nationalmuseet har dog anbefalet, at dæmningen bevares i dens nuværende tilstand på grund af inskriptioner i betonen af bevaringsmæssig værdi.
Niras anslår efter et besøg i 2021, at der samlet er tre tons farligt affald, otte tons forurenet, men ikke farligt affald og 31 tons ikke forurenet affald på øen. Et depot rummer 150 batterier, svarende til 1,5 tons. Jordprøver viser en høj forurening med olie og tungmetaller. Den forurenede jord, omkring 100 kubikmeter, indgår ikke i oprydningsplanen, men bliver efterladt på øen.

Kap Atholl

Amerikanerne havde en Loran-station på Kap Atholl fra 1954 til 1975. Kap Atholl ligger lige syd for Pituffik Space Base, som til gengæld ikke indgår i den aktuelle oprydningsplan.
Entreprenørfirmaet Per Aarsleff og ingeniørfirmaet Cowi gennemfører i juli og august en oprydning, som bliver afsluttet i 2027. Det er dog uafklaret, om nedgravet affald skal fjernes.
Cowi besøgte Kap Atholl i 2022, hvor ingeniørfirmaet fandt to bygninger, rester af en dæmning, mindre betonfundamenter, rester af vejanlæg og træmaster, to tanke, kabler og en losseplads. Cowi anslår, at der ligger 10 tons farligt affald, syv tons forurenet, men ikke farligt affald og 158 tons ikke forurenet affald. På et område ligger bygningsmaterialer og tromler nedgravet.
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv besøgte Kap Atholl i 2021. Store mængder affald på stranden stammer fra lossepladsen, som bliver blottet mere og mere efter årtiers erosion. I dag er både en bulldozer og en stor mængde kobberwire dukket frem fra skrænten.