Nationalgalleriets regnskaber og ledelse rejser spørgsmål

Fonden for Nationalgalleriet for Kunst har i mere end 20 år arbejdet for at realisere en af de mest ambitiøse kulturpolitiske visioner i Grønland: et nationalgalleri, der skal samle, bevare og formidle den grønlandske kunstarv under ét tag.

Men lever fonden selv op til de vedtægter, den har sat for sit eget arbejde?

Det spørgsmål opstod, da AG gennemgik fondens vedtægter, årsregnskaber og oplysninger på fondens hjemmeside.

Her fremgår blandt andet, at årsregnskaberne for 2023, 2024 og 2025 er godkendt samme dag, at en konstitueret direktør samtidig optræder som bestyrelsesmedlem på fondens hjemmeside, og at de offentliggjorte årsrapporter kun giver et begrænset indblik i fondens aktiviteter.

For at få vurderet forholdene har AG forelagt materialet for juraprofessor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet, der forsker i fondsret og selskabsret. Hans vurdering er ikke, at dokumenterne umiddelbart dokumenterer ulovligheder. Men flere af forholdene giver efter hans opfattelse anledning til relevante spørgsmål, som fortjener forklaringer.

Fonden følger lovgivning

Professorens overordnede vurdering er, at fondens dokumenter ikke umiddelbart peger på, at fonden handler i strid med gældende regler.

Ifølge ham aflægger fonden regnskab efter regnskabsklasse A, som er den mest enkle og laveste regnskabsstandard. Derfor er kravene til rapportering og offentliggørelse mere begrænsede end for større virksomheder og erhvervsdrivende fonde.

- Når man anvender regnskabsklasse A, er kravene til rapporteringen forholdsvis begrænsede, siger Rasmus Kristian Feldthusen.

Han peger samtidig på, at Nationalgalleriet offentliggør mere materiale, end mange tilsvarende ikke-erhvervsdrivende fonde er forpligtet til.

- Mange fonde offentliggør slet ikke deres regnskaber. Her lægger Nationalgalleriet regnskaberne ud på sin egen hjemmeside, og det giver allerede en større grad af indsigt, end man ofte ser, siger han.

Det betyder dog ikke, at der ikke kan stilles spørgsmål.

Tværtimod peger professoren på flere forhold, som fortjener en nærmere forklaring. Det gælder især de tre årsregnskaber, som er godkendt samme dag, spørgsmålet om den konstituerede direktørs rolle i forhold til bestyrelsen samt revisors ansvar i forbindelse med fondens vedtægter.

- Med et enkelt forbehold i forhold til fondens seneste årsrapporter er det min vurdering at fonden følger lovgivningen, siger Rasmus Kristian Feldthusen.

Tre årsregnskaber godkendt samme dag

Fonden for Nationalgalleriet for Kunst havde tilsyneladende en travl dag den 5. maj i år.

Ifølge fondens offentliggjorte årsregnskaber godkendte bestyrelsen denne dag ikke blot ét, men hele tre årsregnskaber – for 2023, 2024 og 2025.

Det vækker opsigt, fordi fondens vedtægter fastslår, at årsregnskabet skal godkendes senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning.

Juraprofessor Rasmus Kristian Feldthusen kalder forholdet bemærkelsesværdigt.

- Det virker umiddelbart meget mærkeligt, hvis årsrapporter for 2023 og 2024 først er godkendt i maj 2026. Det er et oplagt spørgsmål at stille både bestyrelsen og revisor, siger han og oplyser, at en revisor har et særligt ansvar i sådanne situationer. Han fortsætter:

- Revisor fungerer i praksis som en slags forlænget arm for tilsynsmyndigheden. Hvis revisor bliver opmærksom på forhold, som kan være i strid med lovgivning eller vedtægter, skal revisor reagere.

Fonden erkender, at regnskaberne for 2023 og 2024 blev forsinket.

– Årsagen til forsinkelsen lå dels i den begrænsede frivillige administrative ressource, som bestyrelsen havde til rådighed i særligt 2024 og 2025, og dels at Nationalgalleriets revisor skiftede mellem to revisionsfirmaer, hvilket forsinkede udarbejdelsen af regnskaberne for 2023 og 2024, skriver forperson Kristine Spore Kreutzmann til AG.

Hun understreger samtidig, at fonden nu er ajour med regnskaberne og igen følger vedtægternes tidsfrister.

AG har efterfølgende stillet skriftlige spørgsmål til fondens revisor, Bo Colbe, om de forsinkede regnskaber og revisors rolle i sagen. Han skriver tilbage:

”Jeg kan desværre ikke kommentere på kundeforhold, men henviser til Fondens ledelse.”

Direktør og bestyrelsesmedlem

Et andet forhold drejer sig om Elly Hauge Pedersen.

I årsregnskabet fremgår hun som konstitueret projektdirektør. På fondens hjemmeside fremgår hun samtidig som medlem af bestyrelsen.

Ifølge vedtægterne kan samme person ikke samtidig være direktør og medlem af bestyrelsen.

Professoren understreger dog, at sådanne situationer ikke nødvendigvis er ulovlige.

- Hvis der f.eks. opstår en ekstraordinær situation, kan en tilsynsmyndighed acceptere en midlertidig løsning. Men der bør være en saglig begrundelse, forholdet bør være midlertidigt, og den relevante myndighed bør være orienteret, siger han.

Fonden forklarer, at situationen opstod, da den første projektdirektør fratrådte i marts.

Bestyrelsen valgte herefter at udpege en konstitueret projektdirektør for at sikre fremdrift i arbejdet med en strategiplan for Nationalgalleriets fremtid.

- Da den konstituerede direktør ikke samtidig kan være medlem af bestyrelsen, vil den konstituerede direktør have orlov fra bestyrelsesarbejdet, så længe den konstituerede direktør agerer som sådan, skriver Kristine Spore Kreutzmann.

Fra frivilligt arbejde til professionel organisation

Forpersonen understreger, at Nationalgalleriet befinder sig i en overgangsperiode.

Hvor arbejdet tidligere næsten udelukkende blev drevet af frivillige kræfter, er fonden nu ved at opbygge en mere professionel organisation med kontor og fuldtidsansat ledelse.

Samtidig arbejdes der på en ny strategiplan, som skal danne grundlag for det videre arbejde med at skaffe finansiering til det kommende nationalgalleri.