Fremtiden er uvis, men Narsarsuaq har haft en central placering under to krige.
Under Koreakrigen byggede USA et stort hospital i Narsarsuaq med 250 senge. Det eneste, der er tilbage i dag, er kampestenspejsen fra sygeplejerskernes opholdsstue.Foto: Jesper Hansen
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Det var 85 års grønlandsk flyvehistorie, der blev lagt låg på, da
lufthavnen i Narsarsuaq lukkede i sidste uge.
Måske lurer et nyt kapitel, hvis amerikanerne gør alvor at
etablere et militært støttepunkt i Narsarsuaq – og det kan slutte ringen, for
det var også amerikanerne, der i sin tid satte Narsarsuaq på verdenskortet.
Det var 85 års grønlandsk flyvehistorie, der blev lagt låg på, da
lufthavnen i Narsarsuaq lukkede i sidste uge.
Annonce
Måske lurer et nyt kapitel, hvis amerikanerne gør alvor at
etablere et militært støttepunkt i Narsarsuaq – og det kan slutte ringen, for
det var også amerikanerne, der i sin tid satte Narsarsuaq på verdenskortet.
Anlæggelsen af den amerikanske base i Narsarsuaq blev indledt den
6. juli 1941. USA havde brug for flyvepladser i Grønland, hvor fly undervejs
fra det amerikanske kontinent til Europa kunne mellemlande.
Basen blev oprettet som følge af den "lend and
lease"-aftale, som USA indgik med de allierede stater i Europa, hvor
amerikanerne skulle forsyne de krigsførende lande med materiel til kampen mod
Nazi-Tyskland - og altså et halvt år før Pearl Harbor (7. december 1941), hvor
USA selv blev aktiv deltager i krigen.
Aftalen krævede blandt andet, at man anlagde tre støttepunkter i
Grønland som mellemstation mellem Nordamerika og Europa. De tre baser var
Kangerlussuq (BW8, Sondrestrom), Narsarsuaq (BW1) og Ikateq (BE2). Det var så
snedigt udtænkt, at på grund af de specielle meteorologiske forhold omkring
indlandsisen i Grønland kunne det aldrig være dårligt vejr alle tre steder på
samme tid.
Narsarsuaq var før lukningen et populært feriemål.Foto: Jesper Hansen
Enormt tidspres
Anlægsarbejdet skete under enormt tidspres - og der gik kun et
halvt år, til det første fly landede i begyndelsen af 1942.
Det anslås, at flere end 10.000 fly mellemlandede i Narsarsuaq
under krigen - og i krigens sidste dage var det hundredvis af fly hver eneste
dag. Da verdenskrigen var slut efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki,
forblev amerikanerne på Narsarsuaq.
Basen fik sin anden storheds-periode under Korea-krigen (1950 -
1953), hvor Narsarsuaq var et vigtigt støttepunkt med flere end 5.000 mand
udstationeret. Blandt andet blev basen brugt, når sårede soldater skulle flyves
hjem - og der blev bygget et hospital med 250 senge i dalen bag flyvepladsen.
Funderingen samt en enkelt pejseskorsten fra hospitalet kan stadig ses den dag
i dag på stedet.
Den diminutive politistation på Narsarsuaq ligger omgivet af træer og niviarsiat lige over for lufthavnsbygningenFoto: Jesper Hansen
Amerikanerne forlod Narsarsuaq den 11. november 1958, hvorefter
basen fik status som ”ensomt beliggende Radio/vejrstation” med dansk bemanding
på 10 mand.
Da Hans Hedtoft forliste i 1959, stod det imidlertid klart for de
danske myndigheder, at der var behov for en civil lufthavn i Sydgrønland –
blandt andet for at huse Ismeldetjenesten. Med genåbningen blev Narsarsuaq også
et trafikknudepunkt i Grønland – både fra Danmark, Island og ikke mindst Nuuk,
da hovedstaden fik sin første lufthavn i 1979.
Turistmål
Med flyene kom også turisterne – og Narsarsuaq har været et meget
populært mål for ikke mindst vandreturister. Indtil videre er det uvist, hvad
lukningen kommer til at betyde for turismen.
Narsarsuaq er også hjemsted for Det Grønlandske Arboret, der blev
officielt indviet i 2004, men hvor de første træer blev plantet allerede i 1966.
Formålet med arboretet er at undersøge, hvilke træsorter der er bedste egnet
til det grønlandske klima.
Arboretet dækker et område på 150 ha (1,5 km2), hvor der er
plantet mere end 130.000 planter, fordelt på over 200 arter og 600 frøpartier.
Hvor mange af disse arter og frøpartier, der stadig lever, vides ikke præcist,
men arboretet betyder, at Narsarsuaq er omgivet af frodig skov og høje træer –
og et levende videnskabeligt bevis på, at mange træsorter kan trives i
Grønland.
Narsarsuaq er et meget frodigt område, hvor der er mange store træer.Foto: Jesper Hansen
Erhvervshistorie
Narsarsuaq har også skrevet sig ind i den grønlandske
erhvervshistorie, for det var her, erhvervsmanden og kunstsamleren Svend Junge,
der døde i 2007, tjente sin første million. Det fortalte han om i det interview
til AG i 1999.
Junge, der drev entreprenørvirksomhed i Nuuk, havde fået
entreprisen på nedrivningen af en af de gamle amerikanske hangarer. Han blev
opmærksom på en over 100 meter lang bygning, som amerikanerne havde brugt som
kartoffellager, så den købte han for 10.000 kroner.
Svend Junge, der var kommet til Grønland som gulvlægger, havde
bemærket, at bygningen havde et ualmindeligt svært gulv, så man kunne køre der
med tunge trucks.
- Gulvet var nemlig en ren guldgrube. Nederst lå der et system af
16x16 tommer bjælker af meget høj kvalitet. Ovenpå lå der 12x12 tommer af samme
kvalitet, oven på dem 8x8 og øverst selv gulvplankerne.
- Det var egentlig min plan at flytte det hele til Nuuk, men så
langt nåede jeg ikke. For det rygtedes hurtigt, at jeg havde det bedste tømmer,
som der var brug for i hele Grønland. Noget af det blev solgt til Nordafar,
hvor halvdelen af den lange kaj er bygget af mit tømmer.
- Så uden at røre en finger, tjente jeg en million kroner – og det
var mange penge dengang, fortalte Svend Junge til AG i 1999.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.