KLUMME: Ok boomer, nu er det nok

Jeg tænker en gang imellem på, hvordan det moderne menneske i dag mere og mere bliver formet af markedets krav om konstant ”at være med- og på, også i den grad for at gøre sin virtuelle verden på til det yderste” – fremfor en sjælden gang at skabe en hverdag på traditionel vis.

Det lyder måske kedeligt, men det er jo i kedsomheden, de bedste kreativiteter bliver skabt. 

I erhvervsmæssig sammenhæng har vi længe været styret af traditionerne. En fiskers søn skal ikke være fisker m.v., og konen skal ikke være hjemmegående.

Vi boomere blev målt og vejet ud fra et økonomisk perspektiv og kravet om at tage en uddannelse. Heldigvis kom det læringen til gode og gav større fokus på uddannelse og kompetencer.

Brandet vare

Mange unges liv er præget af en identitet, der nærmest kan kendetegnes som en vare, der hele tiden skal brandes. Hvis du skal følge strømningerne, så skal du konstant ”være på”.

Det skaber måske en præstationskultur og en fremmedgørelse for den ældre generations mere traditionsprægede verden – altså hvis den findes endnu.

Vi - generation-mange-børn i en familie - voksede op med vores forældres værdier, der er forankret i fællesskaber, kristendom og familie – og vi unge gjorde oprør og erstattede f.eks. salmerne med rockmusik.

Den del bliver jeg aldrig træt af, men jeg bliver meget træt af alt det kaos og virvar vores ungdom var præget af, der for manges vedkommende går i arv, selvom der er mange positive ting, de gode sider af oprøret har ført med sig.

Hvor ville jeg ønske at vi bruger kræfterne på en anden måde og skabe et samfund, der går væk ”fra to skridt frem og en tilbage” hele tiden.

De ekstreme

Hvem ville ikke ønske, at vi som samfund har mere og dybere blik for konsekvenserne af, at mange fortsat er udsat for et uendeligt pres, unge som gamle, over hele Grønland.

Fri os for ikke gennemtænkte reformer, såsom skolereformer, sundhedsreformer og deslige. Og hvem er i øvrigt ikke træt af kuldsejlede projekter?

Vi har utrolig mange, der oplever at komme til kort i projekternes samfund, hvilket nok fører til udbredte mistrivsel, stress, angst og endda selvmord, når det er allerværst.

Oveni oplever vi en virkelighed og et verdenssyn i hverdagen, der i stigende grad dikteres af ekstreme verdensledere, der er så rige, at det halve kan være nok, ligesom vores dagligdag også er præget af tech-giganternes algoritmer.

F.eks. er de sociale mediers design skabt til at fastholde vores opmærksomhed, og det værste er, at vi finder os i det, måske fordi vi er bange for at sige fra.

Og hvor ofte har du egentlig en følelse af, at din adfærd bliver overvåget, prissat og designet til en vare? Selv venner og oplevelser gøres op i likes.

Jeg spørger så igen: er det ikke længe siden, at du har brugt et par timer eller tre til at møde dine venner eller kære fysisk og oplevet noget godt sammen med dem?
Jeg spørger bare!