Når Grønland er centrum

Det er svært at undgå det massive fokus på vores land, og os selv som et folk. 

Vores lille samfund er ikke længere en hvid plet på verdenskortet. Vores land er brændpunktet! Det er fascinerende og en skræmmende oplevelse på engang.

Brændpunkter har nærmest altid været alle andre steder i verden end Kalaallit Nunaat. Et brændpunkt er jo et sted, hvor noget vigtigt og interessant foregår. Dags dato er det kun Trump, banditten fra over there, der ikke ved, hvem hr. Jens Frederik Nielsen er.

Det er jo den ulige tvekamp, som landet er udsat for.

De seje

Når blikket er rettet stift mod os fra USA, er det ganske overvældende med den store politiske og kulturelle støtte Danmark, Frankrig, Europa, Canada og de nordiske lande giver os. Selv verdenskendte navne som Neil Young (teach your children m.fl.) og Viggo Mortensen (Aragorn i Ringenes herre) har meldt deres stærke støtte. Det varmer!

Så er det så godt, at vi har Aaja Chemnitz, vores utrættelige folketingsmedlem. Der findes bare ikke en bedre udgave i denne tid! Det er ganske uundgåeligt at nævne hendes indsats. Jeg ved godt at der er mange andre, der gør et stort arbejde, men Aaja Chemnitz gør det ekstra godt.

Det gode ved hendes indsats er, at hun står imod med sit gode væsen, argumenterer godt for sin sag og henter midler – ikke kun de økonomiske midler, men også i vigtige personer, der kan støtte og vise vejen i kampen for Grønland. Det synes jeg er ganske prisværdigt.

Et solidt fundament

For vores land er ikke ”et ulykkeligt sted” med en fascinerende natur og landskab, som en klummeskribent fra Kristeligt Dagblad skrev forleden dag efter at have set tv-udsendelsen ”Arktiske reddere” i DR 1. Man skal lede længe efter en uvidende præst, der ævler! Endda en, der aldrig har trådt på landet. Sørine Godtfredsen, hvis du er så klog, så fortæl mig et land og et folk, der ikke har været udsat for ulykkelige hændelser, mennesker og skæbner. De findes overalt i verden, også i Jerusalem, Nakskov og Skive.

Godt nok har vi som et folk været udsat, kæmpet og grædt vores modige tårer. Men flertallet står stærkt, lever godt, uddanner sig og kæmper bravt for at få samfundet til at køre. Vi har mange gode, stærke og udadvendte unge og gamle, der tror på fremtiden, selvom de har mistet og mistet.

Det land, som vi er vokset op i, er fyldt med ar, der skal heles og plejes. Ar, som andre har udsat os for, men sandelig også ar, som vi selv har udsat os selv for generation efter generation. Det land som det grønlandske folk lever i, skal have lov til at ”spire og gro” på et godt fundament. Men tillad mig at sige at vi vil helst være fri for nedladenhed fra uvidende folk. Dem er der desværre nok af.

Når det er sagt, så er også nu, vi som et folk burde rejse os helt op uden at vakle. Ingen har sagt, at det er nemt. Men vi kan, hvis vi forstår, at fællesskab og solide mål er vejen frem.

For jer, der lever et hektisk og hårdtarbejdende liv i det kaos, som den massive fokus på vores samfund har udsat jer for: I er seje og gode!