musik
Nanook og Small Time Giants indtog Loppen
Lørdag aften gav to af nutidens hotteste grønlandske rockbands koncert på Christiania, København. Ideen til dobbelt koncert i Danmark kom sidste år
Nanook og Small Time Giants gav den hele armen på Loppen i Christiania, København, hvor op i mod 250 publikummer havde stimlede sig sammen foran bandet og hoppede med.
Small Time Giants’ forsanger Miki Jensen fortalte mellem musiknumrene, at bandet startede tilbage i 2006, hvor de gik på gymnasiet i Qaqortoq.
– Vi vil være musikere, svarede vi vores gymnasielærer i Qaqortoq, som efterfølgende rystede på hovedet og mente, vi skulle koncentrere os om vores lektier, fortalte Miki Jensen.
– Og nu står vi her, ni år efter på Loppen, man skal forfølge sine drømme, sagde han til publikum, som brød jublende ud med ’yeeargh’.
Læs: Se billedgalleri: Rockinvasion fra nord
Fællesturné i Danmark opstod i Aasiaat
Ideen til Danmarks koncerterne opstod sidste år ved Nipiaa Festival i Aasiaat.
– Vi spiste frokost sammen under Nipiaa Rock Festival i Aasiaat, hvor vi tilfældigvis begyndte at tale om en fællesturné i Danmark. Begge bands har en stor forkærlighed til at få ting til at ske. Samme dag fik vi taget fællesbilleder og arbejdede ud fra, at idéen blev til virkelighed, fortalte Miki Jensen til Sermitsiaq.AG efter koncerten på Loppen.
– Der har hver aften været flere publikummer, end vi har forventet. Alle fire spillesteder har været forskellige både i forhold til lyd, stedets størrelse og publikummets stemning. Så indtil nu har koncerterne faktisk været forskellige oplevelser hver aften, fortalte Miki Jensen efter koncerten på Loppen.
Fans følger de to bands
Der er flere tilhængere af de grønlandske musikbands, der har fulgt dem gennem Aalborg, Aarhus og Købehavn.
– Der har også været fans, der har fulgt med i alle byerne, og de ser ud til at nyde hver aften. Og vi kan allerede sige nu, at det ikke er sidste gang Small Time Giants og Nanook er på turne sammen, sagde Miki Jensen.
Mens Nanook synger deres sangtekster på grønlandsk, synger Small Time Giants deres på engelsk. Nanooks medstifter Christian Elsner sendte en hilsen fra Tokyo, hvor bandet under udenrigsministeriets og selvstyrets handelsfremstød gav koncerter for blandt andet den japanske musikindustri.
– Japansk publikum lyttede høfligt og uden at bevæge sig som I gør, men koncerterne gik fint, fortalte Christian Elsner den pulserende publikum, som nærmest var i en kollektiv ekstase tilstand.
Søndag spiller de to bands i Nordatlantisk Hus i Odense