Naalakkersuisut vil rette op på klagenævns-fadæse
Hundredevis af lejere kan igen få adgang til at klage til boligklagenævnet med nyt forslag, som Naalakkersuisut har sendt i høring.
Hundredevis af lejere har gennem flere år ikke kunnet klage til det såkaldte Boligklagenævn. Et nævn der ellers er oprettet til blandt andet at vurdere klager over huslejeforhøjelser, urimelige lejekontrakter eller elendig vedligeholdelse.
Hvis lejere er utilfredse med en afgørelse fra eksempelvis Selvstyrets boligselskab Illut eller Kommuneqarfik Sermersooq Iserit, må lejerne værsgo at føre en dyr retssag ved domstolene fremfor at betale 150 for at få en klage behandlet af Boligklagenævnet.
Nu vil Naalakkersuisut løse problemet og igen give lejerne mulighed for at klage til nævnet ved hjælp af et nyt lovforslag, som netop er sendt i høring.
1.123 lejemål får adgang til at klage
Den konkrete lovændring beskrives på denne måde i høringsmaterialet:
- Det foreslås, at Boligklagenævnets formelle kompetence ændres og præciseres, så nævnet kan behandle tvister mellem lejer og udlejer vedrørende udlejningsboliger, hvor Grønlands Selvstyre, kommunerne eller 100 % offentligt ejede boligselskaber er udlejer uanset om udlejer er ejer af udlejningsboligen.
Det anslås, at lejere i 1.123 lejemål vil få adgang til at klage til nævnet med lovændringen.
Nævn gjorde opmærksom på forringelse
Problemet med den manglende adgang til klagenævnet opstod i forbindelse med, at Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq begyndte at oprette selvstændige boligselskaber, som har fået overdraget ejerskabet af offentlige lejligheder for millioner af kroner. Derudover har selskaberne også stået for at bygge og eje nye boliger.
I forbindelse med Selvstyrets oprettelse af Illut gjorde Boligklagenævnet gjort opmærksom på, at nævnet ikke længere har lovgrundlag til at behandle klager fra lejere i de overdragede lejligheder. Det gjorde nævnets formand opmærksom på i årsrapporten for 2014, og nævnet fandt, at det var en forringelse af lejernes retsstilling.
Sermersooq har taget lignende skridt
Ved at udvide nævnets kompetencer kan Selvstyret desuden løfte en byrde af hovedstadskommunens skuldre, da kommunen i december vedtog at oprette et kommunalt boligklagenævn for at løse nøjagtig samme problemstilling.
Kommuneqarfik Sermersooq har overdraget hundredevis af kommunale boliger til boligselskabet Iserit og byudviklingsselskabet Nuuk City Development i 2018 og 2019. Derudover har kommunen også lejet lidt over 400 lejemål af private investorer - disse lejere har heller ikke haft adgang til Boligklagenævnet.
Naalakkersuisut håber, at forslaget kan behandles og vedtages i Inatsisartut på forårssamlingen, hvorefter reglerne vil træde i kraft fra 1. august i år.