Naalakkersuisut vil bekæmpe skattesvig
Man siger at det grønlandske skattesystem er nemt, enkelt og gennemskueligt. Men samtidig er det også nemt at vige udenom for nogle grupper, ligesom der er kommet nyeskattepligtige aktiviteter, der endnu ikke er formaliserede.
Alle skattebetalere bidrog med lidt over 1,1 milliard kroner i direkte skatter og lidt over 1 milliard kroner i indirekte skatter og afgifter i 2018, skriver avisen Sermitsiaq.
Det er pæne og store beløb, set i forhold til de samlede indtægtsbevillinger på lidt over 7,2 milliarder kroner.
Men det skal gøres endnu bedre. Alle i Grønland, hvad enten de er lønmodtagere eller arbejdsgivere, har pligt til at betale skat af deres indkomst. Mange gør det gerne med glæde, velvidende at hele samfundet får nytte af midlerne, men der er også nogle, der gør alt for at undgå at betale skat, og som slipper afsted med det. Og så er der en tredje gruppe som ikke betaler skat, men mere af uvidenhed om rettigheder og pligter indenfor skatteområdet.
Nu vil Naalakkersuisut ud over at justere lovens rammer for korrekt opbevaring af oplysninger om indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, hjælpe de to hjemlige grupper der kun i begrænset omfang betaler skat, til fremover at indberette og betale rettidigt og korrekt. Det skal ske igennem justering af den gældende
landstingslov om forvaltning af skatter (EM19 pkt. 18).
Problematiske salgsprodukter
Både selvstyret og kommuner har problemer med fiskernes og fangernes, og for den sags skyld fåreavls-, husflids-, kunstproducenters tilgang til skattepligtige b-indkomster. Men heller ikke der, kan der sættes tal på, hvor meget landskassen taber ved at
nogle af disse grupper undlader at angive oplysninger om b-indkomster ved salg af deres produkter.
Du kan læse hele artiklen i den seneste udgave af Sermitsiaq, som du kan få via linket nedenunder: