DØGNRAPPORT

Anmeldelse: Mindreårige blev inviteret til at ryge hash

Politiet melder om et døgn med relativt mange opgaver.

Offentliggjort

Det seneste døgn har blandt andet budt på opgaver med berusere, bortvisning af uønskede personer, uro i hjemmet og selvmordstrusler, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi, Aputsiaq Hansen.

Anmeldelserne har været i Nuuk men også spredt ud over kysten.

Vagtchefen bider desuden mærke i en anmeldelse fra Nuuk, hvor en voksen person blev anmeldt for at invitere mindreårige under 15 år til at ryge hash.

Tusaannga – tlf. 801180, sms 1899

Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen, kan kontakte Tusaannga. 

Der sidder rådgivere klar til at hjælpe og rådgive dig om dine problemer, om disse så er store eller små. Ingen skal sidde alene med sine problemer. Vi hører dig.

Tusaannga har åbent alle døgnets timer, alle ugens dage.

- Selvom vi ikke får anmeldelse af denne type så tit, så kommer de desværre. I disse tilfælde samarbejder vi med socialvæsen og forældre, siger vagtchefen, der kommer med en opfordring til forældre:

- Det er vigtigt, at forældre taler med deres børn om, at hvis de bliver inviteret til den slags, så kan man sige nej og ikke ligge under for muligt gruppepres. 

Kvinde udsat for vold

Lørdag eftermiddag kl. 14.10 fik politiet en anmeldelse fra Sisimiut, om at en mand havde udsat en liggende kvinde for vold udenfor - hvor flere personer havde set det.

Politiet rykkede ud, og kl. 14.25 blev den mistænkte gerningsmand anholdt. Der er oprettet en voldssag, og efterforskningen pågår fortsat.

Den mistænkte mand blev løsladt efter sagsbehandling. 

Powered by Labrador CMS