Múte opretter ny afdeling under sig

Formandens Departement har etableret en ny afdeling og søger netop nu en kontorchef til en nyoprettet stilling.

Formandens Departement søger en ambitiøs kontorchef, der skal have fokus på koordination, fremdrift og gennemførelse af højt prioriterede politiske sager.

- Det nyoprettede kontor for regeringskoordination forankres i Ledelsessekretariatet, oplyses det i stillingsannoncen.

Ansvarsområde

Det oplyses, at den nye kontorchef “vil få ansvaret for at udvikle og styrke det overordnede og strategiske arbejde med politiske processer og sager i Naalakkersuisut og centraladministrationen”. Derudover skal kontoret bidrage til tværgående politikudvikling.

- Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige departementer for at kunne løse opgaverne. Du vil således understøtte hele organisationen i tæt samarbejde med departementscheferne, står der.

Den nye kontorchef bliver en del af chefgruppen i Formandens Departement og vil refere til direktøren Simigaq Broberg.

  • Af arbejdsopgaver fremgår følgende:
  • At skabe et velfungerende kontor med motiverede og fagligt dygtige medarbejdere
  • At etablere og vedligeholde et dynamisk og strategisk overblik over Naalakkersuisuts politiske dagsordener med henblik på at styrke prioriteringen, koordinationen og fremdriften i højt prioriterede sager
  • At understøtte en stærkere prioritering og koordination på tværs af Naalakkersuisut og centraladministrationen
  • At understøtte departementschefen i strategiske og højt prioriterede politiske sager og forløb
  • At sparre med de øvrige departementer om generel procesforståelse samt arbejdet med reformer og politiske forlig.

Dobbeltsproget

Det understreges, at man skal være dobbeltsproget i grønlandsk og dansk. Ansøgningsfristen er sat til den 12. marts.

Se stillingsannoncen her på Sermitsiaq.AG's jobportal

Powered by Labrador CMS