MSC: Kyststater må stoppe overfiskeri

Siden 2015 har den samlede fangst af makrel, sild og blåhvilling overskredet de bæredygtige grænser med 4,8 millioner ton.

De pelagiske fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav er under pres, og derfor er der behov for en hurtig politisk indsats for at beskytte bestandene af stimefisk, mener Marine Stewardship Council (MSC).

Fiskebestandene strækker sig over en lang række internationale fiskerizoner, og derfor er fordelingen af kvoter afgørende for at sikre, at der efterlades nok fisk i havet, så bestandene kan genopbygges, påpeger MSC.

Tilsidesæt nationale interesser

Advarslen fra MSC mod fortsat overfiskeri kommer op til kyststaternes forhandlinger 19.- 19.-27. oktober i London om nye fiskeriaftaler.

Klimaændringer gør kun denne opgave så meget desto mere presserende, idet bestandene reagerer på havopvarmningen, pointerer MSC.

- Vi opfordrer indtrængende fiskerilandene til at tilsidesætte nationale interesser og forpligte sig til bæredygtige forvaltningsforanstaltninger for disse bestande på det kommende møde i kyststaterne, siger Erin Priddle, regional direktør for MCS Nordeuropa.

Syv kystlande

Kyststaterne, som står for fiskeriet efter blåhvilling, makrel og sild i det nordøstlige Atlanterhav, er Norge, Island, Færøerne, EU, Rusland, Grønland og Storbritannien. Sidstnævnte blev kyststat i 2020 efter udtræden af EU.

Den internationale fiskeriorganisation ICES anbefaler nedskæringer inden for alle tre bestande, hvis fiskeriet skal være bæredygtigt.

Kvoterne for makrel, sild og blåhvilling var henholdsvis 41 %, 35 % og 25 % større end ICES anbefalede i 2021.

Svære forhandlinger

Det lykkedes ikke at indgå en makrelaftale for 2021, og Færøerne tildelte sig 167.000 ton, som er historisk højt. Færøerne har ellers i flere år haft aftale med EU og Norge, men det lykkedes ikke at forlænge fordelingen, da Storbritannien blev kyststat.

Den færøske landsstyremand for fiskerianliggende, Jacob Vestergaard, siger, at der i øjeblikket ikke foreligger aftaler om kvoter om nogen af de tre bestande. Han har heller ikke store forventninger til, at man bliver enige om kvotefordelingen i 2022.

- Der er dystre udsigter til, at man bliver enige. Storbritannien og EU har nægtet os adgang til at fiske i deres områder, og det forstyrrer forhandlingerne.

Forhandlingerne i London begynder med makrel i tre dage. Færre dage er afsat til forhandlinger om blåhvilling og sild.

- Det kunne tyde på, at man ikke har store forventninger til at nå til enighed, siger Jacob Vestergaard.