Moskusoksens værste fjende er vintre med meget sne
Mængden af kalve, der kælves og overlever det første leveår er altafgørende for bestanden af moskusokser. Og kalvenes succes afhænger af mødrenes adgang til føde. Også om vinteren. Vintre med meget sne er en trussel for det vandrende arktiske tæppe med den hårde pandebrask. Og det er måske, hvad fremtiden bringer.
Forskere har gennem 25 år nøje fulgt og studeret bestanden af moskusokser i det højarktiske område ved Zackenberg i Nordøstgrønland. Det har givet ny indblik i dyrenes færden og liv.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Nu har forskerne samlet den nye viden i en model, der fortæller, hvad der sker med moskusoksen, når klimaet ændrer sig, og hvordan man bedst passer på dyrene i områder med jagt.
Om vinteren hviler dyrene mere. Og mens drægtige køer opretholder en konstant kropstemperatur i løbet af vinteren, sænker de køer der ikke er drægtige, deres kropstemperatur med lidt under en grad.
Selv med kun en enkelt grad lavere kropstemperatur nedsætter de markant forbrændingen af den livsvigtige fedt. Faktisk betyder den nedsatte kropstemperatur, at dyrene vejer ca. 20 kg mere ved slutningen af vinteren sammenligne med drægtige køer, der ikke nedsætter kropstemperaturen.
For køer med kalve skal bruge mest mulig energi på fosteret og senere på at lave mælk til kalvene, der fødes i senvinteren (marts-maj). Og så bliver det kritisk, når store mængder af sne lukker af for adgangen til føde.
- Når der kommer meget sne, kan vi se, at dyrene begynder at vandre for at finde føde. Det koster energi og det er kritisk for drægtige køer, siger Lars Holst Hansen fra Institut for Bioscience - Arktisk økosystemøkologi ved Aarhus Universitet, der deltager i undersøgelserne.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: