Desinformation i en turbulent tid

Valgindblanding i Rumænien og Moldova, underminering af NATO’s støtte til Ukraine og senest en kampagne, der forsøger at skabe et indtryk af, at Rusland er ved at invadere de baltiske lande. Det er blot nogle af de seneste eksempler på desinformation, som NATO Strategic Communications Centre of Excellence (StratCom COE) har set nærmere på. 

Jānis Sārts har siden 2015 været direktør for StratCom COE, der forsker i, hvordan nye teknologier bruges af fjendtlige stater eller organisationer til at sprede falsk eller vildledende information med det formål at opnå et bestemt mål. 

Til maj gæster han Future Greenland-konferencen i Nuuk. 

– Det bliver første gang at jeg besøger Grønland, så det ser jeg frem til, siger Jānis Sārts, der har en baggrund i forsvarssektoren og som dertil har været statssekretær i Forsvarsministeriet i Letland i syv år.

Forebyggelse og bekæmpelse 

LÆS OGSÅ

Arktisk ambassadør: Der bliver lyttet til Grønland. Det åbner for nye muligheder

StratCom COE blev oprettet i 2014 nærmest samtidig med at Rusland annekterede Krimhalvøen, og i årene frem har centrets eksperter haft travlt, for omfanget af desinformation fra blandt andet Rusland og Kina, terroristgrupper, økonomisk og politisk kriminelle og mange andre stiger år for år. Kommunikationscentret har fokus på at analysere, hvordan de falske historier opstår og forsøge at forebygge, at det kan ske igen. For forebyggelse virker ifølge Jānis Sārts bedre end at symptombehandle eller bekæmpe, når først en falsk historie er ude i offentligheden.

– Det mest naturlige er at forsøge at rette og korrigere desinformation. Men det er faktisk ikke det mest effektive. Og i nogle tilfælde kan man faktisk forstærke en falsk fortælling ved at reagere, siger Jānis Sārts, der i stedet arbejder med såkaldt ”prebunking”, der handler om at afsløre og advare mod desinformation og falske fortællinger og de taktikker, der benyttes, før de spredes i offentligheden.

– Den bedste medicin er at gøre folk mere modstandsdygtige over for desinformation. Det er på en måde en form for vaccination, siger Jānis Sārts, der tilføjer, at en metode også er at lukke for særlige netværk for eksempel russiske netværk, som flere baltiske lande blandt andet har gjort, hvilket gør det sværere for Rusland at sprede de falske historier.

Misinformation og ytringsfrihed  

Den store udfordring er at lokalisere desinformation og adskille det fra misinformation, for hvor desinformation er spredning af information, som afsenderen godt ved er falsk, er misinformation spredning af forkerte informationer, som afsenderen tror er sandt. 

– Undersøgelser viser, at vi mennesker i gennemsnit lyver fire gange dagligt, så løgne og falske fortællinger er ikke noget ekstraordinært. Desinformation adskiller sig fra misinformation ved, at der typisk er tale om et mere koordineret angreb fra flere personer eller et transnationalt netværk med et specifikt formål for øje. Og det er noget af det, vi overvåger og sporer online, siger Jānis Sārts, der dog også gør opmærksom på vigtigheden af ytringsfrihed i et demokratisk samfund. 

– Vi forsøger at skabe nogle reaktionsmekanismer over for desinformation, der ikke kvæler ytringsfriheden, hvilket er meget, meget vigtigt. Vi har altid for øje om en person muligvis bare lyver eller siger noget for sjov, hvilket der skal være plads til. 

Sociale mediers rolle 

Ifølge Jānis Sārts er det også vigtigt, at de traditionelle medier er opmærksomme på deres rolle i forhold til kildekritik og faktatjek. 

– En befolkning kan ikke alene stole på, hvad en regering siger er falsk eller sandt. Der er brug for uafhængige aktører, journalister og andet, der forholder sig til de historier, der spredes og de mekanismer, som benyttes. For eksempel på sociale medier hvor man for 300 euro kan købe 100.000 likes, hvilket gør det endnu nemmere at manipulere, og vi ser faktisk i stigende grad de sociale medier som kilden til mange falske historier, siger Jānis Sārts, der mener, at vi med AI-teknologien lige på trapperne ser ind i en fremtid, hvor dem der kontrollerer den kunstige intelligens infrastruktur vil kunne kontrollere, hvordan vi mennesker tænker og handler i givne situationer. 

– Mange AI-systemer er i dag bedre til at debattere og påvirke, end de fleste mennesker er. Det er vi nødt til at forholde os til, fordi det potentielt kan udvikle sig til et skidt scenarie, siger Jānis Sārts. 

Artiklen er sponsoreret af Grønlands Erhverv.