Mor og datter driver fåreholdersted – som de eneste kvinder i området

Asiarpa Paviasen, 28-årig fåreholder, og hendes mor Elionora Paviasen har de sidste par år været medejere af familiens fåreholdersted i Qorlortoq, der ligger 6-7 kilometers kørsel fra Qassiarsuk.

- Og spørg mig lige, om det har været hårdt med en 1-årig søn, der også skulle passes, siger Asiarpa Paviasen og griner.

- Det er hårdt! Rigtig hårdt.

Hun sætter i solen ude foran caféen i Qassiarsuk med sin søn, Albert, som hun fik sidste år. Elionora Paviasen kommer gående imod os og slutter sig til.

- Jeg har været fåreholder sammen med min mand, Ole Paviasen, i over 20 år efterhånden. Da han gik på pension for to-tre år siden, overtog min datter hans andel, fortæller Elionora Paviasen.

Hendes datter Asiarpa Paviasen har altid gerne ville være fåreholder og har også taget uddannelsen i Upernaviarsuk. Men hun og hendes syv ældre søstre har egentlig altid været med ude, når lammene skulle hentes ind fra fjeldet i efteråret eller når læmmesæsonen gik i gang i foråret.

Sådan fungerer det på de fleste fåreholdersteder. Alle hjælper til.

- Men der er nogen, der stadig mener, at kvinder og piger skal være inde. Sådan gjorde min far dog ikke, fortæller Asiarpa Paviasen.

Af den grund har det også været godt og meget naturligt, at styre stedet sammen som mor og datter.

- Vi har jo været vant til det.

Inden for det næste års tid vil det nok være Asiarpa Paviasen, der kommer til at overtage hele gården. For selvom både mor og datter elsker fåreholderlivet, er det hårdt og fysisk krævende arbejde, og det seneste års tid har Elionora Paviasen haft rygproblemer.

- Papirarbejdet for at hun skal overtage er allerede i gang, fortæller hun og ser på sin datter.

- Så skal jeg bare til at finde på, hvad jeg så skal gå rundt og lave.