Mistanke: Militærfolk skød moskusokse
Mulige ulovligheder i Østgrønland omgives af militært tys-tys. – Vi undersøger sag, men kan ikke sige mere af hensyn til efterforskningen, lyder det fra auditør.
Skibschefen og tre besætningsmedlemmer fra et af forsvarets inspektionsfartøjer er sigtet, mistænkt for at have skudt en moskusokse i den østgrønlandske nationalpark og have købt forbudte narhvalstænder med toldfrie cigaretter og spiritus.
Det skriver det danske netmedie, Olfi.dk, der går for at være velunderrettet om nyheder om det danske forsvar.
Har modtaget anmeldelse
Avisen AG har henvendt sig hos forsvarets auditørkorps i Viborg, der efterforsker og forfølger militære straffesager. Her bekræfter auditør, Claus Risbjerg, at man er i gang med at undersøge en sag, men han ønsker ikke at uddybe indholdet af den.
- Vi har modtaget en anmeldelse om et muligt strafbart forhold på et af forsvarets skibe i Grønland, siger han.
Læs hele artiklen i ugens udgave af AG, som du har mulighed for at købe her: