Mistænkeligt dødsfald i Arsuk: Drabssigtet tilbageholdes

En 45-årig mand, der er sigtet for drab i forbindelse med et dødsfald i Arsuk, er blevet tilbageholdt i 28 dage.

Grundlovsforhøret blev kørt for lukkede døre, oplyser politiet.
Offentliggjort

Tirsdag aften blev en 58-årige mand fundet livløs i Arsuk, og det lykkedes ikke at redde mandens liv.

Politiet meldte onsdag ud, at man betragtede det som et mistænkeligt dødsfald, og at en mand var 45-årig mand var blevet anholdt og sigtet for drab.

Torsdag formiddag oplyser politiet i en kort meddelelse, at den anholdte er blevet tilbageholdt i 28 dage.

- Sagen har kørt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke har yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver politiet.

Politiet har tidliger oplyst, at det er vidneforklaringer samt omstændigheder på gerningsstedet, der gør, at politiet efterforsker sagen som et drab.

Powered by Labrador CMS