Fra magtens maskinrum i Nuuk til Folketinget

Det er nu tre måneder siden, at Naaja H. Nathanielsen rykkede fra departementet for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling i Nuuk til Christiansborg.

Med 1.953 personlige stemmer sikrede hun det ene mandat til Inuit Ataqatigiit og kunne således overtage partikollega Aaja Chemnitz' kontor på den gule gang tæt ved Folketingssalen. 

Arbejdet med regeringsgrundlaget 

Her har hun haft god tid til at sætte sig ind i arbejdsgange og dykke ned i problemstillinger, mens de danske politikere forhandlede om en ny regering frem til 3. juni. 

– Jeg hører ikke til dem, der var ærgerlig over, at det tog så lang tid at danne en regering. For det har betydet, at jeg har haft god tid til at holde møder med samarbejdspartnere og sætte mig ind i problematikker og emner, der fylder hernede,  siger Naaja H. Nathanielsen, der i hele perioden også skulle have et øje på forhandlingerne og sikre, at Grønland stod bedst muligt i regeringsgrundlaget. 

– Jeg kunne godt have ønsket mig, at regeringsgrundlaget var mere konkret i forhold til finansiering af de grønlandske initiativer, men når det er sagt, så er jeg også ret tilfreds med resultatet. Jeg kan i hvert fald bruge det som løftestang til mange emner og debatter, og det samme tror jeg at Qarsoq kan, siger Naaja H. Nathanielsen med henvisning til det andet folketingsmedlem fra Grønland, Qarsoq Høegh-Dam, der blev valgt for partiet Naleraq. 

En ny rolle

I regeringsgrundlaget står Grønland centralt med overordnede udsagn om, at oprindelige folks rettigheder skal overholdes på alle niveauer, og at intet om Grønland skal besluttes uden Grønland.

Dertil er der flere konkrete initiativer i grundlaget herunder at der skal etableres et søkabel til Tasiilaq og at der skal udarbejdes særskilte afrapporteringer vedørende de juridisk faderløse og de bortadopterede. 

For Naaja H. Nathanielsen, der i flere år har været medlem af Naalakkersuisut og dermed helt inde i magtens maskinrum, er rollen nu en anden. 

– Rent personligt er det fint, for jeg har været i politik før, og er trådt ud af politik før. Jeg ved at når man er i maskinerummet, så har man adgang til en særlig viden. Og når man er ude af maskinrummet, så forsvinder den magt.

 – Jeg valgte selv at træde ud af min rolle som naalakkersuisoq for i stedet at blive medlem af Folketinget. Jeg har i dag plads i Udenrigspolitisk Nævn og andre udvalg, og følger nogle informationer og kan godt bidrage med mine meninger og holdninger. Men min grunderkendelse er, at den vej, som Grønland går, defineres af vores eget parlament og vores egen regering. 

Den amerikanske interesse

 Hvordan ser du på det, der foregår lige nu fra amerikansk side for eksempel med Jeff Landrys seneste kommentar  om Grønland som den 51. stat allerede næste år? 

– I forhold til Jeff Landry, så er jo sådan, at vi har vænnet os til de her sindssyge udtalelser. Altså vi bliver jo ikke engang rigtig ophidsede længere. Og det er i sig selv et krisetegn.  Jeg har hele tiden haft den holdning, at vi er i et lige så stort kriseniveau i dag som for halvandet år siden. Der er ikke noget, der er ændret. Vi er bare blevet mere vant til at være i et rum med trusler og usikkerhed.

– Derfor er det også vigtigt, at Naalakkersuisut bliver ved med at stå fast på de røde linjer og at det er dem, der tegner Grønlands politik, siger Naaja H. Nathanielsen, der blandt andet har takket nej til flere invitationer herunder fejringen af USA's 250 års jubilæum hos den amerikanske ambassadør i Danmark. 

På talerstolen

Den 24. juni gik Naaja Nathanielsen for første gang på talerstolen i Folketingssalen.

Det skete under den udvidede spørgetime med statsminister Mette Frederiksen, hvor hun spurgte ind til, hvordan regeringen vil sikre overholdelse af oprindelige folks rettigheder, hvortil statsministeren svarede, at det var en rimelig diskussion.

"Vi har ikke andet ønske end at leve op til de forpligtelser vi har", lød det fra Mette Frederiksen, der også bekræftede, at regeringen havde et ønske om øget samarbejde og mere udenrigspolitisk ligestilling mellem Grønland og Danmark. 

– Der skal selvfølgeligt mere til end det – og derfor vil jeg fortsætte med at udfordre status quo, lød det efterfølgende fra Naaja H. Nathanielsen.

Rammer og konkrete initiativer 

Den 26. juni gik Folketinget på sommerferie. Det betyder, at der ikke er møder i salen igen før første tirsdag i oktober. Der vil dog blive afholdt møder i udvalgene og lovbehandlinger for eksempel nåede den danske sundhedsminister Ida Auken lige akkurat at genfremsætte lovforslaget om erstatningsordningen til spiralofrene den 25. juni til behandling i august og september. 

– Jeg tager hjem til Nuuk her i juli og holder møder med grønlandske samarbejdspartnere og politikere, og så vender jeg tilbage til Christiansborg i august, hvor jeg vil dykke mere ned i retspolitikken, forsvarspolitikken og udenrigspolitikken, siger Naaja H. Nathanielsen, der indtil videre har stillet 16 spørgmål til forskellige ministre.  

På et mere overordnet niveau vil hun også gerne se nærmere på rammerne for de Nordatlantiske mandaters arbejde i Folketinget, som hun ikke oplever er hensigtsmæssig. Dertil er der hele spørgsmålet om de konstitutionelle rammer - Grundloven og det grønlandske manøvrerum. 

– Jeg synes at vi i stigende grad bliver inddraget mere i forskellige områder, men der er stadig udvalg, vi ikke kan sidde i. Og vi er også afhængige af puljepenge. Jeg ville foretrække at nogle af de mere varige finansieringer blev en del af finansloven, siger Naaja H. Nathanielsen, der generelt føler sig meget privilegeret over at få lov at arbejde med grønlandsk politik på en ny måde.