MIO: Børnene kan ikke vente længere på en national alkoholpolitik
MIO opfordrer Naalakkersuisut til hurtigst muligt at udforme en national alkoholpolitik og understreger, at børn og unge fortsat lever med alvorlige konsekvenser af voksnes alkoholmisbrug.
MIO gentager krav om en national alkoholpolitik efter offentliggørelse af rapport om alkoholproblematikker i Grønland.Foto: Privat
MIO opfordrer Naalakkersuisut til hurtigst muligt at udforme en national alkoholpolitik. Ifølge Børnerettighedsinstitutionen, MIO, peger både børn, eksperter, borgere og tal på, at alkoholmisbrug har alvorlige konsekvenser for børn, der vokser op i hjem præget af alkoholproblemer.
Opfordringen kommer i forbindelse med, at MIO offentliggør en rapport med budskaber fra debatmødet ”Børn før alkohol”, som MIO og MIO’s Børneråd afholdt i foråret. Her deltog borgere, eksperter, myndigheder og politikere.
På mødet blev der ifølge MIO givet yderligere bekræftelse på børnenes fortællinger om de skadelige og traumatiserende konsekvenser ved at vokse op i hjem med alkoholproblemer.
- Den helt typiske situation er en anmeldelse om uro eller vold i hjemmet, hvor politiet kommer ud og oplever et hjem, hvor de voksne har drukket tæt, er kommet op at skændes og måske op at slås. Og her møder politiet nogle meget bange børn, der gemmer sig på børneværelset, under sengen eller i skabene. Det er ikke sjældent, at det er børnene selv, der har ringet til politiet, lyder det fra politidirektør Bjørn Tegner Bay i rapporten "Børn før alkohol".
Annonce
MIO: Børns rettigheder bliver ikke overholdt
- Vi møder også børn på gaden sent om aftenen og midt om natten – også når det er meget koldt. De børn er ikke på gaden, fordi de oplever det som særlig sjovt eller særlig trygt. De børn er på gaden, fordi det er tryggere end at være derhjemme, fortæller politidirektøren.
MIO mener samtidig, at børnenes oplevelser og eksperternes udsagn viser, at der sker brud på FN’s Konvention om Barnets Rettigheder i Grønland.
- Børn har ret til omsorg og beskyttelse mod alle former for vold, skade, misbrug, vanrøgt og forsømmelse – og den rettighed overholder vi ikke i dag, forklarer hun.
MIO opfordrer på den baggrund Naalakkersuisut til hurtigst muligt at udforme en national alkoholpolitik og Inatsisartuts medlemmer til at bakke op om den. Naalakkersuisut har i efteråret fremkommet med evidensbaseret anbefalinger til en kommende alkoholpolitik. Der er dog ikke kommet nogen politisk forlig om emnet endnu.
- Det må ikke udskydes længere. I alt for mange år har børn og unge levet med de alvorlige virkninger af voksnes alkoholmisbrug. Det er på høje tide, at vi som samfund tager ansvar for at beskytte børnene mod det. Landets politikere bør gå forrest ved at formulere en national alkoholpolitik og konkrete initiativer, der sikrer, at Grønland lever op til FN’s Konvention om barnets rettigheder, understreger Stina Sværd.
Vil have konkrete initiativer
MIO mener, at en kommende alkoholpolitik bør indeholde konkrete og forpligtende initiativer, der blandt andet sikrer børns ret til en tryg barndom og ungdom og beskytter dem mest muligt mod alkoholiske varer og voksnes skadelige alkoholindtagelse.
FAKTA: HVAD SIGER BEFOLKNINGEN?
81 procent af befolkningen mener i høj grad eller i nogen grad, at der bør iværksættes tiltag, der kan reducere det samlede alkoholforbrug.
Kilde: Survey’en "Hvad siger befolkningen?", 2025
MIO peger også på behovet for støtte til børn og unge, der er eller har været eksponeret for alkoholmisbrug i hjemmet, herunder særligt anbragte og andre udsatte børn og unge.
Derudover ønsker MIO hurtig og gratis adgang til behandling for alkoholmisbrug, kontinuerlig oplysning om alkoholens skadelige virkninger og mulighederne for behandling samt vejledning og procedurer for blandt andet skoler og sportsklubber, hvis der er bekymring om alkoholmisbrug i hjemmet.
Børnerettighedsinstitutionen understreger samtidig, at ansvaret for at beskytte børn mod alkoholens skadelige virkninger ikke alene ligger hos politikerne.
- Vi har alle et ansvar for at skærme børn og unge mod alkoholens skadelige virkninger: Kommuner, detailhandel, erhvervslivet, idrætsforeninger, kultur- og fritidsinstitutioner, forældre, pårørende, lærere, naboer og alle andre borgere.