Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald i Nanortalik

En 44-årig mand er fundet død på en adresse i Nanortalik. Dødsfaldet efterforskes som mistænkeligt.

Har du oplysninger, som kan være relevante for sagen, opfordrer Grønlands Politi dig til at kontakte politiets vagtcentral på telefon 701448 eller henvende dig personligt på politistationen i Nanortalik.
Offentliggjort

Grønlands Politi modtog torsdag aften klokken 21.31 en anmeldelse om en person, der var fundet død på en adresse i Nanortalik.

Der er tale om en 44-årig mand. Politiet efterforsker dødsfaldet som mistænkeligt.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet er fortsat til stede i byen og arbejder med sagen.

- Vi er i øjeblikket til stede på en adresse i Nanortalik, hvor vi efterforsker et mistænkeligt dødsfald. Vi beder om ro til at arbejde på stedet og har ikke yderligere for nuværende, siger vicepolitiinspektør Malik Sandgreen.

De pårørende til den 44-årige mand er blevet underrettet.

Har du oplysninger, som kan være relevante for sagen, opfordrer Grønlands Politi dig til at kontakte politiets vagtcentral på telefon 701448 eller henvende dig personligt på politistationen i Nanortalik.

Powered by Labrador CMS