MIO: Børn dækker over forældres svigt

I dag er det børnenes dag. Det er nemlig 30 år siden FN's børnekonvention blev vedtaget. Det skal blandt andet fejres i Katuaq, hvor formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen vil genbekræfte Grønlands forpligtelse til at leve op til konventionen.

Men alt for mange børn har absolut intet at fejre, fastslår børnetalsmand Aviâja Egede Lynge. Alene de officielle sagstal fra kommuner, rapporter fra tilsynsmyndigheden og politiet taler deres tydelige sprog om, at Grønland her 26 år efter underskrivelsen af børnekonventionen, stadig ikke tilnærmelsesvis sikrer børns rettigheder i det nødvendige omfang.

Mørketal

Og bag de officielle tal gemmer der sig mørketal, hvilket børnetalsmanden har oplevet på sine besøg i 40 byer og bygder i landet.

- Vi er blevet mødt med åbenhed og tillid og talt med mange mennesker, som har delt deres historie med os. En del af de henvendelser vi har modtaget fra børn, har dog været præget af hemmeligholdelse og frygt for konsekvenser. Børn er nogle af de mest tillidsfulde mennesker vi kommer til at møde, siger Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

Hvor mange år skal vi fortsætte som hidtil før hjælpen når disse børn?

- Alle steder gemmer der sig mørketal. Børn der på forskellig vis svigtes. Børn der udsættes for overgreb, fysisk og psykisk vold, og børn der ikke får deres grundlæggende behov og rettigheder opfyldt. Flere børn tør ikke stå frem af frygt for hvilke konsekvenser det vil give. Ikke kun for dem selv, men for deres forældre.

- Børn beskytter deres forældre. Hvor mange år skal vi fortsætte som hidtil før hjælpen når disse børn?

- Jeg har gennem fire år vist, at Grønland ikke lever op til adskillelige artikler i FN’s børnekonvention. Jeg har beskrevet forhold som er synlige, men også forhold for børn som har brug for hjælp på en anden måde. Børn som har brug for vi ser bag det ydre og hjælper dem, lyder opråbet fra børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.