Masseturisme præger færøsk valgkamp

Om knap to uger, 31. august, skal der afholdes lagtingsvalg. Selv om valgkampen blev skudt i gang 29. juli, da lagmand Aksel V. Johannesen (J) udskrev lagtingsvalg, så har valgkampen ikke sat et overskyggende præg på det færøske samfund.

- Valgkampen er ikke rigtigt kommet i gang endnu. Indtil nu har det handlet mest om, hvem har fået de bedste pladser til valgplakaterne, siger Ingi Samuelsen, journalist og politisk kommentator, til Kringvarp Føroya.

Ni partier stiller op til lagtingsvalget, og først nu er alle partierne færdige med at fremlægge deres partiprogram.

- Så det er først nu, at valgkampen rigtigt går i gang, siger Ingi Samuelsen, og henviser til, at nu kender alle partierne hinandens valgløfter.

Voksende turisme

Hvis man tager udgangspunkt i tv-debatterne og hvad der diskuteres på sociale medier, så har den voksende turisme været blandt de store emner indtil nu.

Anledningen er, at lodsejere er begyndt at opkræve penge af såvel turister som færinger, som ønsker at gå en tur i naturen. 110.000 turister kom til Færøerne i 2018, og tallet er steget kraftigt de senere år.

Diskussionen går på, om man kan gøre forskel på færinger og turister, så turisterne betaler for at gå i naturen og færingerne kan slippe gratis, som man altid har været vant til.

Visit Faroe Islands efterlyser en fælles ordning for hele landet, så turisterhvervet kan forholde sig til omstændighederne.

Bolignød

Det er ikke kun turismen, der vokser på Færøerne. Befolkningstallet vokser, og nu bor der 51.783 mennesker på Færøerne. Bare for tre år siden var befolkningstallet under 50.000 og i 2013 nede på 48.000.

Det har sat et pres på boligmarkedet. Ingi Samuelsen forventer, at bolignøden, miljø og turisme bliver nogle af de store emner resten af valgkampen.

- Spørgsmålet er, hvordan skal disse områder indrettes, siger Ingi Samuelsen.

Løsrivelsesaftale med Danmark

Forholdet mellem Færøerne og Danmark er altid en del af valgkampen. Denne gang fylder den dog ikke så meget i valgprogrammerne hos partierne.

Ved folketingsvalget i juni gik Tjóðveldi/Republikanerne til valg under slagordet "Om ikke nu, hvornår" med klar henvisning til, at tiden er den rette til at løsrive sig fra Danmark. Tjóðveldi fik et dårligt valg, og nu er retorikken skruet ned om hvornår, Færøerne skal løsrive sig.

- Vi må få opbakning fra det færøske folk og de andre partier for at løsrive os, sagde Høgni Hoydal på pressemødet, da valgprogrammet blev lagt frem.

Målet er en løsrivelsesaftale med Danmark på længere sigt, hvor Danmark og Færøerne samarbejder om højesteret og valuta, men som to selvstændige nationer.

Forfatningsdebat fraværende

Lagmandspartiet Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne nævner ikke noget i sit valgprogram om overtagelser sagsområder eller om bloktilskuddet skal sænkes. Blandt oppositionspartierne fylder forholdet mellem Danmark og Færøerne ikke meget i fremlæggelsen af valgprogrammerne.

Den nuværende regering satte sig for at lave en færøsk forfatning, men det mislykkedes. Det bliver stort set ikke nævnt blandt valgløfterne denne gang.

Udlændinge og politi

I næste valgperiode er planen at overtage udlændingeområdet og politiet og sænke bloktilskuddet.

- Det er et krav at komme længere på selvstændighedskursen, hvis vi skal med i en koalition, sagde Høgni Hoydal.

Tjóðveldi har dannet regering med Framsókn og Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne de sidste fire år. Framsókn lægger, ligesom Tjóðveldi, op til overtagelser af flere sagsområder, men siger ikke noget om løsrivelse fra Danmark.

I går kom en meningsmåling, der pegede i retning af, at den nuværende koalition står til at miste magten.