Annonce
Masser af underholdning i Sisimiut
Ugen bød på teater, musik, udstilling og forårskoncert

Kulturhuset i Sisimiut, Taseralik, har i ugen forløb budt på masser af kulturaktiviteter.
Annonce
Torsdag den 22. maj gav eleverne fra Knud Rasmussens Højskole en spændende forestilling med teater, musik og udstilling.
Instruktør, Nikku Olsen, havde sørget for en oplevelse med lys og lyd, der fik hele salen til at dirre af spænding. Som Nikku selv sagde, var det ikke målet at give en høj, professionel forestilling, men at give eleverne plads til at vise deres udvikling på deres højskoleophold.
Lørdag den 24. maj gav Musikskolen i Sisimiut den første forårskoncert i Taseralik. Tilskuerne var mange og der var glade tilråb fra de stolte forældre og venner. Koncerten varede godt en time og gav et varieret bud, fra klassisk til rytmisk musik.