75 år kan føles som lang tid, men selv om aftalen mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland blev underskrevet 27. april 1951, spiller den en afgørende rolle i de aktuelle forhandlinger i Washington om amerikansk tilstedeværelse på nye militærbaser, spredt over hele landet.
Forsvarsaftalen fra 1951, som stadig er gældende, fritager USA for ethvert miljøansvar på deres forladte baser i Grønland. Det vækker bekymring al den stund, at amerikansk militærpersonel spankulerer rundt i Narsarsuaq for at opmåle muligheder for en ny base. På dumpen ligger enorme mængder af affald fra amerikanertiden 1941-1958, og med en genåbning af Narsarsuaq risikerer historien at gentage sig.
75 år kan føles som lang tid, men selv om aftalen mellem Danmark og USA om forsvaret af Grønland blev underskrevet 27. april 1951, spiller den en afgørende rolle i de aktuelle forhandlinger i Washington om amerikansk tilstedeværelse på nye militærbaser, spredt over hele landet.
Forsvarsaftalen fra 1951, som stadig er gældende, fritager USA for ethvert miljøansvar på deres forladte baser i Grønland. Det vækker bekymring al den stund, at amerikansk militærpersonel spankulerer rundt i Narsarsuaq for at opmåle muligheder for en ny base. På dumpen ligger enorme mængder af affald fra amerikanertiden 1941-1958, og med en genåbning af Narsarsuaq risikerer historien at gentage sig.
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit, deler ikke bekymringen, da Sermitsiaq konfronterede ham med udsigten til miljøforurening på nye amerikanske baser i en tid, hvor der allerede foregår en langvarig og kostbar oprydning på 17 af de gamle baser, betalt af Danmark.
– Jeg kan lægge ud med at sige, at hele forsvarskomplekset fra 1951 har fået en række tilføjelserne gennem årene. Det er meget vigtigt for vort vedkommende at bemærke, at flere af disse tilføjelser netop handler om miljøet på de amerikanske baser. Jeg har forstået, at også den danske regering vægter hensynet til det grønlandske miljø i de aktuelle forhandlinger med amerikanerne, siger Múte B. Egede til Sermitsiaq.
Mange aftaler, ingen handling
Udenrigsministeriet oplister syv tillægsaftaler til forsvarsaftalen fra 1951, men tilføjelserne om miljøansvar stritter i alle retninger.
Den 75 år gamle aftale siger udtrykkeligt, at USA ikke behøver at efterlade miljøet på de forladte baser i samme stand, som de i sin tid blev stillet til rådighed for det amerikanske militær.
USA forlod lufthavnen i Kangerlussuaq i 1992. En aftale, indgået 13. marts 1991 af Danmark, Grønland og USA, slog fast, at amerikanerne skulle fjerne eller på anden måde uskadeliggøre alle farlige stoffer på stedet. Det er aldrig sket, og dumpen i Kangerlussuaq ligner på mange måder dumpen i Narsarsuaq.
Pituffik Space Base er den store sten i skoen. I 2003 blev det historiske Dundas udskilt fra amerikanernes forsvarsområde, og landsstyreformand Hans Enoksen, Siumut, var medunderskriver på aftalen 20. februar 2003, som fritog USA for ethvert miljøansvar for forurening på stedet. Danmark påtog sig det fulde ansvar for miljøet, men i aftalen om oprydning, indgået mellem Danmark og Grønland i 2018, er Dundas og det nuværende baseområde udtrykkeligt friholdt for dansk oprydning.
I forlængelse af Igaliku-aftalen 6. august 2004 kom Danmark, Grønland og USA med en fælles erklæring, som i generelle vendinger anerkender vigtigheden af at beskytte miljøet i Grønland. Aftalen handler om en opgradering af Thule-radaren, og den forholder sig ikke til forurening på de forladte baser.
Den amerikanske fotograf Ken Bower gennemfotograferede i 2014 og 2015 de tusinder af ruste olietønder, som USA efterlod i Ikkatteq på Østkysten, og hans udstilling »American Flowers« skabte fornyet opmærksomhed om forureningen på de amerikanske baser.
Det digitale medie Quartz bragte i 2022 en artikel om Ken Bowers udstilling, og avisen interviewede også Grønlands repræsentationschef i Washington Inuuteq Holm Olsen: – Det har været en sag, der har stået på i mange år, hvor vi har forsøgt at gøre de ansvarlige opmærksomme på disse miljøproblemer; hvad enten det drejer sig om Danmark eller USA.
en Inuuteq Holm Olsen konkluderede i det engelsksprogede medie: – It’s like speaking to a wall. (På dansk: – Det er som at tale til en dør).
Uanset de mange erklæringer, delaftaler og tilføjelser til forsvarsaftalen fra 1951, som Múte B. Egede henviser til i sit svar til Sermitsiaq, har amerikanerne aldrig fjernet så meget som en rusten olietønde fra Grønland. USA nægter at betale for oprydning på sine gamle baser, og så må Danmark til lommerne som medunderskriver på forsvarsaftalen i 1951. Danmark og Grønland indgik i 2018 en aftale, som afsætter 180 millioner kroner på den danske finanslov til oprydning på 17 konkrete steder.
Fremtidens problemer skal forebygges i dag
Ved valget 24. marts vandt Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, den ene af Grønlands to pladser i Folketinget.
– Det er velkendt, at amerikanske baser globalt udgør miljøproblemer, og at værtslandene bliver taberne, siger Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq.
– Eftersom den gældende forsvarsaftale fra 1951 med efterfølgende tillægsaftaler som udgangspunkt ikke går ud fra princippet om, at forureneren betaler, så afhænger alt jo af dialog, italesættelse, synlighed og pres. Det skal komme fra befolkningen, politikerne, organisationer og medier. Lige nu er der fokus på miljøspørgsmålet på de forladte baser, men der vil være brug for en kontinuerlig debat om emnet, indtil alt gammelt affald er ryddet op.
– Vi skal presse på, så fremtidige problemer allerede nu forebygges og i sidste ende håndteres. Hvad enten det bliver i form af en ny generel forsvarsaftale eller enkeltstående indsatser fra lokalitet til lokalitet. Ansvaret for det kontinuerlige pres ligger politisk både i Danmark og Grønland, og vi skal have det indarbejdet i al kommunikation med amerikanerne. Og endeligt bør vi sikre, at vores egen lovgivning er klar og ambitiøs på miljøområdet, så USA ikke kan være i tvivl om, hvor vi står. Dette ansvar ligger i Inatsisartut og Naalakkersuisut, siger Naaja H. Nathanielsen.
– Det er dårlig stil
Naaja H. Nathanielsen konstaterer, at USA ikke af egen drift tager ansvaret for oprydning på sine gamle baser på sig.
– Amerikanerne vil gerne have baser rundt om i verden for at fastholde deres position som den førende globale militære supermagt, men USA vil ikke af egen drift sørge for, at værtslandene holdes skadesfri. Det er dårlig stil! Og set i lyset af den aggressive amerikanske tilgang overfor Grønland, hvor kommunikationen skiftevis går mellem trusler og tilnærmelser, virker det endnu mere bizart, at amerikanerne ikke starter med at respektere vores natur og miljø.
– Så det endelige og ultimative ansvar ligger selvfølgelig hos forureneren, der ikke kan være sin adfærd bekendt, når ansvaret for at rydde op i sit eget svineri bliver uddelegeret til andre, siger Naaja H. Nathanielsen.
