Drikkevandet på Pituffik er forurenet med PFOS

Det vakte betydelig opsigt, da den danske avis Politiken i sidste uge kunne afsløre, at der er en voldsom forurening med PFAS-stoffer og især PFOS på Pituffik Space Base.

Avisen havde gennemgået vandprøver offentliggjort på det amerikanske krigsministeriums hjemmeside, og undersøgelsen viste, at indholdet af PFOS i vandprøverne fra Pituffik er blevet målt til 1100 nanogram per liter vand. Det er 250 gange højere end EU’s grænseværdi.

PFOS er især blevet brugt til brandslukningsskum, og ifølge Politiken stoppede det amerikanske militær først med brugen af PFOS-holdigt brandslukningsskum på Pituffik for et par år siden.

PFAS og PFOS blev kendt i den brede offentlighed i Kongeriget Danmark, da en undersøgelse afslørede betydelig forurening med PFOS i Kalundborg og 25 andre steder i Danmark.

Det førte til, at Sermitsiaq i 2021 undersøgte, om der var tilsvarende problemer i Grønland.

Begrænset kendskab til brugen

I Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø vurderede daværende departementschef Mette Skarregaard Pedersen (nuværende direktør i Asiaq, red) over for Sermitsiaq, at risikoen for en tilsvarende grønlandsk forureningsskandale er lille, men at man dog ikke ved ret meget om, hvordan stofferne er blevet anvendt i Grønland tidligere.

LÆS OGSÅ

Højt niveau af PFAS-stoffer fundet ved USA's militærbase

- Departementet har tidligere i forbindelse med en konsekvensanalyse af Stockholm-konventionen (international aftale om svært nedbrydelige giftstoffer, red) set på PFOS og relaterede stoffer. Departementet har ikke kendskab til, at der er lavet egentlige forureningsundersøgelser for stofferne i Grønland.

- En henvendelse i 2016 til 13 lufthavne her i landet har ikke resulteret i eksempler på, at der tidligere skulle have været anvendt væsker med PFOS-relaterede stoffer. Der er dog begrænset viden om, hvad der kan være anvendt, hvis man går mere end 7-10 år tilbage i tiden, siger sagde Mette Skarregaard Pedersen i 2021.

Sermitsiaq gik videre med spørgsmålet til Mittarfeqarfiit, der dengang havde ansvaret for de grønlandske lufthavne – og dermed også ansvaret for det brandslukningsskum, der bruges i forbindelse med øvelser og ulykker med fly. Her oplyste daværende driftschef i Mittarfeqarfiit Niels Grosen (nuværende seniordirektør i Greenland Airports), at brugen af PFOS i brandslukningsskum ophørte omkring årtusindeskiftet – og at han ikke vurderede, at der er risiko for, at der er PFOS fra brandslukningsskum i det grønlandske drikkevand.

- Dels er der ikke brugt brandslukningsskum med PFOS-forbindelser siden årtusindskiftet, dels er den grønlandske drikkevandsforsyning baseret på overfladevand, fortalte Niels Grosen.

- Vi blev opmærksom på sagen, da den kom op i den danske presse. Vi tager det naturligvis alvorligt og følger løbende sagens udvikling.

- I modsætning til drikkevand i Danmark, som stammer fra undergrunden, forsynes vi her i landet med overfladevand. Vores brandøvelsespladser er ikke i nærheden af drikkevandskilder (vandspærrezoner), hvilket betyder at forurening af vores drikkevand er meget nær usandsynlig, sagde Niels Grosen og oplyste, at Mittarfeqarfiit kun brugte biologisk nedbrydelige skumvæsker.

Evighedskemikalier

Spørgsmålet om nedbrydelighed er et af de helt centrale i brugen af PFOS og andre PFAS-stoffer. De kaldes ofte "evighedskemikalier", fordi de ikke nedbrydes i naturen. PFOS ophober sig i levende organismer og er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og skadeligt for forplantningsevnen.

Selv om brugen af PFAS i civil sammenhæng er ophørt i Grønland, er der dog fortsat udfordringer – og en undersøgelse i 2023 viste, at befolkningen i Ittoqqortoormiit har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, selv om de bor langt væk fra kilder til forurening.

”De svært nedbrydelige kemikalier bliver bragt til Arktis af havstrømme og sandsynligvis også med luften. Rovdyr i toppen af fødekæden, som for eksempel isbjørne, tandhvaler og ringsæler, indeholder derfor rigtig meget PFAS, og de høje niveauer i befolkningen i Østgrønland stammer primært fra denne føde”, skrev Videnskab.dk i 2023.

Sagen om PFOS i drikkevandet på Pituffik føjer sig til en lang række andre sager om forurening på de amerikanske baser her i landet, som Sermitsiaq længe har skrevet om. Spørgsmålet om forureningen fra de amerikanske baser er højaktuelt i øjeblikket, hvor der forhandles på højt niveau med USA om blandt andet flere amerikanske baser i Grønland.