Makrelforhandlinger ender igen med at hvert land tager, hvad det vil have

Kyststaterne er uenige om fordelingen af fiskeri af makrel i Nordøstatlanten. Biologer frygter, at overfiskeriet fortsætter.

Siden 2015 har de samlede fangster af de tre pelagiske fiskearter makrel (billedet), sild og blåhvilling overskredet de bæredygtige grænser med 4,8 millioner tons. I 2021 var landenes samlede kvoter på makrel 40 procent over den TAC, som ICES havde anbefalet.
Offentliggjort

Overfiskeriet efter makrel i det nordøstlige Atlanterhav vil fortsætte.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det frygter biologer, selv om kyststaterne Færøerne, Grønland, Island, Norge, Storbritannien og EU ved forhandlinger i London i slutningen af oktober blev enige om at følge rådgivningen fra det internationale havforskningsråd ICES.

Rådet anbefaler en maksimal samlet fangst, TAC, på 794.920 tons makrel i 2022. Men landene ikke kan blive enige om fordeling af kvoten. Resultatet er, at hvert land egenhændigt vil fastsætte størrelsen på sin kvote makrel næste år. Med andre ord bliver havets ressourcer en slags tag-selv-bord for kyststaterne.

- Landene er enige om TAC’en, men de er uenige om, hvordan kvoten skal fordelinges mellem dem. Derfor kan man vente, at hvis landene gør det samme i 2022 som i 2021, så bliver der et overfiskeri på makrel på 40 procent mere end ICES’ anbefalinger. Alle er klar over, at det ikke er bæredygtigt, siger dr.scient. Jan Arge Jacobsen fra det færøske havforskningsinstitut, Havstovan.

Hver af de seks deltagere i forhandlingsmøderne i London: Færøerne, Grønland, Island, Norge, Storbritannien og EU, samt Rusland, der var observatør, vil sætte deres egen kvote for 2022. Ligesom de gjorde for 2021.

- Det er beklageligt, at der er et overfiskeri, og i længden vil det ikke gå. Det ender galt, siger Jan Arge Jacobsen, der er medlem af ICES’ videnskabelige komite.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS