Lettet borger i Sisimiut: Håber på mindre vold i byen
Det var en let overskyet eftermiddag i Sisimiut i lørdags, da mange mennesker havde blikket mod i Paamaap Kuua 7. Der sad tre unge mænd i håndjern, mens flere politifolk ransagede en lejlighed. En efterlyst 19-årig mand var blandt de anholdte.
Der er stilhed i luften blandt hundredvis mennesker på en koldt januarlørdag.
Der er så stille, at man man høre tre unge mænd i håndjern er begyndt at klage over kulden, for de kan ikke vente længere på at komme ind i varmen.
- Det er jo koldt, lyder det fra én af de tre unge mænd i håndjern.
Men vente skal de, siger politimanden, der holder øje med dem udenfor lejligheden.
Klokken var lidt over 14.
Vred publikum
Ca. én time efter rejste de tre unge mænd sig op, og politiet følger dem til politibilen, som står parkeret ved blok 7. Den ene, en 19 årig som politiet har eftersøgt siden jul, er nu på vej til politistationen.
Nu er der råben og skrig blandt vrede tilskuere, der ellers var stille i starten.
- Lås ham inde, bliver der råbt af en vred kvindelig tilskuer.
Lettet borger
Sermitsiaq.AG har talt med en kvindelig borger, der gerne vil være anonym for at beskytte sine børn. Hun er lettet efter anholdelsen.
- Jeg føler mig lettet, fordi han endelig er anholdt. Jeg har unge børn, og har været bekymret, da der har været mange slåskampe her i byen. Min bekymring er nu blevet mindre. Mine unge går jo ud i byen om natten. Nu kan de være i byen om natten i tryghed, og jeg behøver ikke at blive ved med at ringe til dem, når de er i byen, siger en kvindelig borger.
Kan man virkelig være i tryghed i Sisimiut nu? Det kan politiet i Sisimiut ikke love.
- De nu anholdte har fyldt meget i byen og hos politiet, og de er anholdt nu. De to tilbageholdte er toneangivende. Vi regner med, at der er tryghed i byen, men jeg kan ikke love det, siger politikommissær i Sisimiut politi, Karl Jørgen Lennert.
Han oplyste, at de ofre har det godt efter omstændighederne. Søndag blev to mænd fremstillet i grundlovsforhør i kredsretten i Sisimiut.
Manden er mistænkt i forbindelse med to overfald. Den anden mand er sigtet for at have deltaget i et overfald begået den forgangne weekend i ledtog med den 19-årige.
Vagtchef Carl Sværd oplyser, at kredsretten har afgjort, at begge mænd tilbageholdes i fire uger.