nelson mandela

Lars-Emil: Verden har mistet en stor personlighed

Inatsisartut-formand Lars-Emil Johansen har sendt en kondolence til den sydafrikanske ambassade i København

Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut mindes Nelson Mandela, som blev 95 år
Offentliggjort

Selv om vejrguderne ikke var med arrangørerne, deltog titusindvis af sydafrikanere ved en stor mindeceremoni for anti-apartheid-helten Nelson Mandela tirsdag i Soccer City Stadium, der ligger i Soweto nær Sydafrikas største by Johannesburg.

Sermitsiaq.AG bringer her den kondolence, formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut har sendt til den sydafrikanske ambassade i København:

’I anledningen af Madibas (Nelson Mandelas kælenavn, red.) død vil jeg på vegne af det grønlandske folk og på vegne af Inatsisartut, det grønlandske parlament, sende vores kondolencer til Madibas familie og til det sydafrikanske folk. Verden har mistet en stor personlighed. Nelson Mandela var en verdensborger, som gav mennesker overalt på jorden dybfølt inspiration til tilgivelse, og dette vil, sammen med hans bestræbelse på at fremme fredelig sameksistens og forsoning mellem alle folkeslag, aldrig blive glemt.

Æret være hans minde’

Læs "Verden har sagt farvel til Mandela"

Læs "Rasmus Lyberth synger ved Mandelas mindehøjtidelighed"

Læs "ICC: Mandela var verdens moralske leder"

Læs "Aleqa: Vi skal takke Mandela"

Læs "Nelson Mandela er død"

Nelson Mandela bliver begravet 15. december, og det ventes, at mindst 5.000 mennesker vil sige farvel til landets tidligere præsident.

Mandela døde torsdag i sidste uge i en alder af 95 år.

Powered by Labrador CMS