Kvotetransfer fra fartøjssegmentet tilgodeser jollefiskeriet i nord
Naalakkersuisut har fået opgørelse over optag for fartøjer over seks meter i 2022. De resterende kvoter overføres til jollesegmentet i Diskobugten, Upernavik og Uummannaq.
I en bestræbelse på at sikre en optimal udnyttelse af fiskekvoterne og styrke jollefiskeriet i forvaltningsområde Diskobugten, Upernavik og Uummannaq har Naalakkersuisut endnu engang besluttet at foretage en overførsel af uopfiskede kvotemængder fra fartøjssegmentet til jollesegmentet.
Det sker efter at kvotetræksopgørelsen for fartøjer over seks meter fra sidste år nu er klar.
Beslutningen er blevet truffet den 10. august og følger retningslinjerne i den gældende 'Bekendtgørelse om licens og kvoter til fiskeri'. Det skriver departement for Fangst og Fiskeri i en pressemeddelelse.
3,5 tons mere
Fiskeriet efter hellefisk i forvaltningsområde 47 reguleres gennem brug af individuelle omsættelige kvoter (IOK) for fartøjer over seks meter, og restkvoter kan altså overføres til jollesegmentet, det efterfølgende år.
I dette tilfælde har Naalakkersuisut besluttet at foretage en kvotefleks-overførsel til jollesegmentet i område 47. De overførte mængder er som følger:
Diskobugten: 2.494 tons
Upernavik: 414 tons
Uummannaq: 533 tons
'Bekendtgørelse om licens og kvoter til fiskeri' blev iværksat den 1. januar 2021 og tjener som grundlag for sådanne strategiske kvotefordelingsbeslutninger.